pixel

271 meter med hjort

Et mere end almindeligt kedeligt hegn i Ørestad er blevet til landets længste kunstværk.

kbh magasin

Fakta

'In/Between'

Et 271 meter langt vægmaleri langs Ørestad Boulevard, ved Bella Center Station.

Skabt af den argentinske gadekunstner Hyuro.

Iværksat af ArtRebels, og finansieret af Københavns Kommune og Flügger.

Der er sluppet en hjort løs på Ørestads Boulevard, og den spæner utrætteligt af sted side om side med cyklister, biler og metrotoge hele vejen langs med Bella Center.

Her er 271 meter meget gråt metalhegn ud til boulevarden nemlig blevet forvandlet fra en langstrakt barriere til et af de længste sammenhængene stykker gadekunst i verden – godt 100 meter længere end Københavns 15 år gamle stolthed, det nedrivningstruede graffitiværk 'Evolution', der pryder Enghave Brygge i Sydhavnen.

Og motivet er altså en hjort i sorthvide nuancer, der er på fortløbende joggetur ind i en mørk skov, hvor den opsluges, for så at vende tilbage til lyset.

img_3761_.jpgimg_3755_.jpg

Hjorten er fra Argentina

Det horisontalt fortællende kunstværk er malet af den argentinske streetartist Hyuro i løbet af det meste af maj måned. Og hendes mening med hjortehegnet er netop, at det ikke skal beskues fra ét sted, men i bevægelse.

Hjorten på Ørestads Boulevard lyder navnet 'In/Between' og blev udvalgt blandt 140 konkurrerende forslag fra kunstnere fra hele verden.

Hyuro har sin base i Valencia, og hendes vægmalerier kan i forvejen findes over hele Spanien, i Mexico og Argentina samt i Rom, Hannover, Prag, Zürich og Stavanger.

img_3771_.jpgimg_3764_.jpg

Tag hele løbeturen med hjorten fra Ørestads Boulevard i denne video:

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling