kbh magasin

BilledetekstI alt 101 lejelejligheder bliver der plads til i det seneste højhus-projekt på kanten af stranden. | Fotograf: Årstiderne Arkitekter

21 etager over Øresund

Endnu et boligtårn – det hidtil højeste – melder sig ind i den kommende højhus-klub langs Amager Strandpark.

De hungrende, københavnske højhusentusiaster kan godt fortsætte med at slikke sig om munden ved tanken om fremtidens boligområde ved Amager Strandpark.

Nu er også planer om et 21-etagers boligtårn på hjørnet af Øresundsvej og Krimsvej kommet til det boligbyggeboom-ramte kvarter.
Selvom projektet endnu ikke har fået et lige så fancy navn som de kommende naboer Øresund Tower på 13 etager og Twister på 15 etager, så kan det seneste medlem af Strandparks-højhusklubben altså blære sig med at blive højere end dem begge – og den højeste bygning i området.

De 101 lejligheder med havudsigt bliver alle lejeboliger, og der sættes også plads af til godt 1.000 m2 butikker.

I lokalplanen for hele det tidligere industriområde mellem Krimsvej og Amager Strandvej er det gjort plads til i alt ni højhuse.

twister_amagerstrandpark.jpg

Elipseformede Twister på 15 etager er tegnet af Christensen & Co Arkitekter, og skal indeholde 28 eksklusive boliger med 360 graders-udsigt, foruden et kultursted med restaurant og beachbar.

oresundtower_amagerstrandpark.jpg

De 27 ejerlejligheder på Øresund Towers 13 etager er sat til salg og er indflytningsklar til sommer.



11Kommentarer

Niels Erik Nielsen
13. september 2012 - 11:02

Højhuse eller ej - det kommer an på beliggenhed og udseende, og ikke alle falder lige heldigt ud. En placering ved vandet kræver særlig indføling som jeg håber planlæggerne forstår. Kom frem med visionerne og tænk kreativt!
Hvad jeg derimod ikke forstår, er de "smarte" navne som i stigende grad hæftes på spektakulære nybygninger. Hvorfor "Top House", "Gemini Towers", "Twister", "Øresund Tower" osv? Latterligt at det ikke er fint nok at bo i et dansk hus.

Anonym
31. august 2012 - 14:43

Ganske fremragende projekt.

Jo højere bygninger jo bedre; reaktionære skal ikke stå i vejen for udviklingen mod et mere spændende København, fordi man i 1930'erne ikke ønskede bygninger højere end femte etage skal det unægtelig blive ved at præge det 2100 århundredes København.

Hassan EL. ALi
30. august 2012 - 2:13

Det er så fedt project, bar jeg har råd til det, so vil jeg meget gerne købe det øverste etage, men alligvel det er rigtigt god og smuk project .

C.N.
17. august 2012 - 17:11

Jeg syntes det er kanon med en masse højhuse!
Lad os få massere af dem! :O)

Niels Madsen
7. juni 2012 - 18:48

Jeg må sige at befolkningen i denne by lider af højdeskræk og er i den grad bange for byggerier der større end et koloni havehus. Lidt ærgeligt når nu vi bor i en storby. Jeg er helt klart af den holdning at byen har brug for noget byggeri som viser at vi bor i en by.
Flot bygning.

Georg Glitfeldt
25. april 2012 - 22:26

Fedt projekt, endelig noget dristigt og vovet byggeri, forstår ikke de gammeldags københavnere der ikke kan li dette.
København er ved at blive en rigtig metropol jeg er stolt af.
Nu mangler vi infrastruktur så vi hurtigere kan komme frem, så politikkere kom på banen.

Anne Gottlieb
25. april 2012 - 1:02

Det er bestemt ikke en arkitektonisk indfølt analyse af stedet, der har afgjort, at dette hyl af et højhus vokser frem i løbet af 2012 - lige ud til Amager Strandvej og Strandparken med dens flade strandenge: Bebyggelsesprocenten blev pludselig ændret fra de oprindelige 90% (alm. tæt by) til 120% - via Claus Bondam og byggespekulanters interesser. Projektet forringer ikke blot den store investering, der er gjort i det rekreative areal (Amager Strandpark), men er også fuldstændig uden stedsans eller planmæssig mening (undtagen for folk med økonomiske interesser i stedet). Man får lyst til at gå ned på stranden og råbe nogle ord meget højt!

Stephen troels nielsen
12. april 2012 - 19:57

Hvor er det groft, at bygge en så dominerende øjebæ, på amar.strand der må virkelig være nogen der er blevet smurt godt, for ellers var der vel ikke blevet givet byggetiladelse,til at opføre et udsigttårn således at de rigeste menesker kan glo ned til alle de alm.menesker solkroge.

Anders Koefoed
31. marts 2012 - 9:55

Ja, bortset fra "Twister" er det ikke stor arkitektur, jeg tænker på først, når jeg ser de to kommende højhus-projekter. Der er for meget firkantet madkasse-arkitektur over det.

Et er at arkitekturen ligner "paste and copy" fra de seneste 50 års højhusbyggerier, et andet er man ikke kan se nogle markante vioner, der kan forbedre boligkvaliteten og hæve byggeriet over det ordinære lavmål.
Så store byggerier er jo også meget synlige, så der burde være større krav til deres arkitektoniske kvalitet.

Nogle vindmøller på toppen - på den meget vindblæste placering - kunne have givet projektet mere kant.
Nogle indskudte haver og atriumgårde bag glas kunne have givet beboerne natur tæt på og udseendet et mere interessant udtryk.
Det er ikke visioner der mangler, men modet til at udføre dem.

René Jensen
29. marts 2012 - 17:56

Det er grimt og visionløst. Og jeg er overbevist om, at man i fremtiden vil tænke, hvordan kunne man dog tillade dette byggeri på denne helt unikke belligenhed i Købehavn. Det bliver en skamstøtte over Klavs Bondams æra i Københavns lokalpolitik.

martin lind
9. marts 2012 - 17:23

og med altaner hele vejen op. Det er jo også en god ide, for det blæser jo aldrig særlig meget dernede!!

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Billed-CAPTCHA
Enter the characters shown in the image.
FAKTA

21 etager ved Amager Strandpark

Projektet er på 10.766 m2, hvoraf 1.100 m2 er butikker og resten lejeboliger.

Tegnet af Årstiderne Arkitekter og finansieret af Danica Ejendomme.

SENESTE ARKITEKTUR

kbh magasin
Lille-web WEbdesign