pixel

Pengemaskine "larmer" uden lov

Turistfælde: Man kan ikke bare stille blå-gule, gebyrkrævende hæveautomater op midt på Strøget.

hæveautomat euronet strøget

Pludselig er de over hele byen, Euronets mange nye blå-gule og meget synlige hæveautomater: Istedgade, Nyhavn, Kødbyen, Langelinie Kaj og flere hoteller. Mest prominent den fritstående model blandt caféborde og buske, lige der hvor Strøget møder Bremerholm ved Magasin.

Så fritstående, og så afvigende fra hvad man ellers ser i bybilledet, at Magasinet KBH stillede sig selv og derefter Københavns Kommune spørgsmålet: Må den det?

Svaret er nej, og det er ikke den eneste overraskelse, der knytter sig til de opmærksomhedssøgende hæveautomater. Det vender vi tilbage til, for fortællingen starter et lidt andet og mere knastørt sted, nemlig finanssektorens effektivisering.

Se mig, se mig

I de nye kontantløse tider, hvor alle net-banker, bliver der på gaden længere og længere mellem bankfilialerne og deres hæveautomater. Det har gjort det muligt for selskaber som Euronet at etablere over 20.000 af sine egne pengemaskiner i Europa, der sidste år gav en indtjening på over en halv milliard kroner.

Det er big business, og nu er turen nået til Danmark, der på ti år har mistet næsten hver anden bank. København har fået langt størstedelen af de første 30 automater; Euronet regner med flere i år og næste år.

Når hæveautomaterne ikke sidder i en bank, er synligheden altafgørende, da især turisterne skal lokkes til. Og det bringer os tilbage til det fritstående, blå-gule eksemplar ved Strøgets møde med Bremerholm.

Med store typer annonceres “ATM HERE”, mens forbudsklistermærker opfordrer folk til at holde blokerende cykler langt væk. Og da det mildest talt stikker ud i bybilledet, spurgte Magasinet KBH kommunen, om der nu også var styr på tilladelserne.

Fjernes eller dispensation

Først var svaret pas, det skal der ses nærmere på. Så viste det sig, at automaten er opsat på privat areal, men at kommunen ikke havde modtaget den nødvendige ansøgning om tilladelse til opstilling fra ejeren.

Efter et par dage sendte Københavns Kommune så et “Notat vedrørende ATM hæveautomat” til Euronet, der – for at gøre en lang historie om servitutter og kompetencenormer kort – stiller krav om såkaldt lovliggørelse af forholdet. Det vil sige, at hæveautomaten enten skal fjernes eller opnå dispensation.

Man kan, som kommunen forklarer det, ikke uden videre opstille en hæveautomat på Bremerholm uden en dispensation og planmæssig afgørelse. Sagen er dermed stadig så ny, at automatens skæbne er uvis, men Euronet er fortrøstningsfulde.

»Vi er i kontakt med kommunen, og regner med at finde en løsning snart,« siger Martin Croot, Regional Managing Director hos Euronet.

Ingen visuel larm

Det er stadsarkitekt Tina Saaby, der hos Københavns Kommune rådgiver om opstilling af såkaldt byinventar, som nu fritstående hæveautomater. Da hun ikke kan kommentere på en verserende sag, må Magasinet KBH nøjes med et mere generelt svar, da vi spørger stadsarkitekten, hvad kommunen synes om det nye blå-gule fremmedelement på Strøget.

»Vores generelle betragtning er, at byinventar ikke skal larme for meget visuelt. Vi har en holdning til, at det skal gøres så neutralt som det overhovedet er muligt. Og det er simpelthen fordi, at når folk er ude i byen, så skal byens inventar ikke konkurrere med hinanden, så det bliver forvirrende at færdes,« siger Tina Saaby. Det samme gælder for indretningen af byens pladser.

»Hvis der er noget der står og larmer visuelt, så tager det magten fra det andet på pladsen. Hvis man for eksempel gerne vil have folk til at sætte sig hen til et springvand, så vil vi forsøge at gøre springvandet mere synligt,« siger stadsarkitekten.

At gadeinventar i København som udgangspunkt skal være så neutralt som muligt, vil typisk betyde, at man går efter en københavnergrøn farvenuance og indtænker cykelparkering snarere end et forbud med klistermærker. Hæveautomaten ved Bremerholm er altså den første af sin slags i byen, men ifølge Tina Saaby skal kommunen til at have en holdning til dem, hvis flere ansøgninger om opstillingstilladelser begynder at tikke ind; i så tilfælde vil det ofte være en politisk diskussion og beslutning.

Som at hæve i udlandet

Historien stopper nu ikke her, for det er ikke kun hæveautomaternes udseende, der overrasker. Stikker du dit VISA/Dankort i pengemaskinen, koster det nemlig et velvoksent gebyr på 30 kroner at trække sedler ud af den.

Det skyldes, at Euronet ikke betaler for at være en del af Dankort-systemet, og det dermed faktisk er dit VISA-kort du bruger, ligesom hvis du hæver penge i udlandet.

Euronet oplyste i første omgang til Magasinet KBH, at kun danske banker kan blive en del af Dankort-systemet, der administreres af betalingsvirksomheden Nets. Men hos Nets fortæller de, at Euronet kan få en standard-aftale, der vil ligestille dem med andre lignende virksomheder.

»Vi vil kontakte Nets igen formelt, med det håb, at vi kan finde en fair vej fremad for både os og de danske forbrugere,« siger Martin Croot fra Euronet i anden omgang.

Før en aftale eventuelt indgås, koster det altså fortsat dyrt at bruge hæveautomaterne. Efter Magasinet KBHs henvendelse, har Euronet dog nu indført en besked på skærmen, der gør opmærksom på det høje gebyr.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling