Copenhagen Summer Dance 2014

Dansk Danseteater fejrer sommeren med et overflødighedshorn af dans. For 10. år i træk rykker kompagniet ind i Københavns Politigård, og den arkitektoniske perle er næsten halvdelen af fornøjelsen – så længe vejret holder!

På premieren var vejrguderne dog med dansere og publikum, der kunne opleve en række spændende koreografier inden for moderne scenedans. Første del foregik under en smuk, blå himmel, anden del i sommerligt tusmørke. Byens lyde blander sig med musikken til de forskellige stykker, det er en del af charmen ved at afholde en stor open-air forestilling i hjertet af byen, men til tider var det en smule distraherende at høre hvinene fra Tivoli, mens man forsøgte at koncentrere sig om et særligt lavmælt og inderligt optrin. Nu, hvor sensommeren er over os, er tæpper helt klart et must, for det bliver hurtigt koldt at sidde igennem de 1½-2 timer, som forestillingen varer.

Programmet var en udsøgt blanding af småt og stort, af intime duetter og bragende ensemblestykker. Da det er Dansk Danseteater, der står bag forestillingen, er fokus primært på moderne dans i den storladne, kantede stil, som Dansk Danseteater typisk udfolder.

Af selv samme grund var aftenens højdepunkter 2x2 uddrag af DDTs nyeste værker, sidste sæsons imponerende ’Black Diamond’ og den kommende sæsons ’Carmina Burana’. Sidstnævnte værk tegner til at blive rigtig spændende, hvis man skal dømme ud fra aftenens smagsprøver. Værket er inspireret af komponisten Carl Orffs berømte korværk, som på sin side var inspireret af en samling digte og vers fra middelalderen af samme navn. Første del var ren middelalderstemning med fokus på de sære og de gale, udstødte i datidens samfund, der kantende sig rundt på scenen i hver deres lille verden. Anden del, der gjorde brug af den stemningsfyldte og bombastiske ’O Fortuna’, den mest kendte del af Orffs værk, virkede til gengæld ikke helt passende i forhold til musikken. Koreografien var flot, men matchede ikke musikken i tempo og højspændt stemning.

Så var der mere gang i den hos Black Box Dance Company, der havde taget turen fra Holstebro for at gæste Copenhagen Summer Dance. Deres værk ’Rites’ blandede inciterende rytmer fra brasiliansk folkedans med styrken og kontrollen fra moderne dans i en koreografi af DDTs Alessandro Sousa Pereira. Et interessant værk, der dog med fordel kunne have været lidt kortere for at stå helt skarpt.

Ind imellem de energiske ensemblestykker var der indlagt små rolige åndehuller. Aftenen blev indledt med en fin og inderlig duet mellem Den Kongelige Ballets Alba Nadal og DDTs Stefanos Bizas, der også havde koreograferet stykket, og i aftenens anden del kunne man se to dansere fra Den Norske National Ballet, Dirk Weyershausen og Claire Constant i en øm pas de deux af den verdensberømte koreograf Christopher Wheeldon.

Årets overraskelse var en gæsteoptræden af det berømte mandskor Kovcheg, også kendt som Arken, fra Sankt Petersborg. Med overjordiske stemmer lagde de et skær af fortryllelse over aftenen, først gennem en stille, russisk sang, dernæst som akkompagnement til en ny solo af Tim Rushton, DDTs kunstneriske leder, danset forførende og drilsk af Lucia Pasquini.

Aftenens hovedværk var dog uddrag af ’Black Diamond’, et dragende og inciterende værk. I skæret af de dunkle scenelamper bevægede spændstige kroppe sig vridende og taktfast til dunkende elektroniske rytmer, indtil det hele kulminerede i en sær ode til natten, livet og dansen.