pixel

Døden

  • Skuespilhuset
  • 5.04

Fakta

DRAMA / MODERNE BALLET
3. december 2014 – 25. marts 2015

Skuespilhuset, Det Røde Rum

Foto: Miklos Szabo

Kan vi lære at acceptere det uundgåelige grundvilkår, at vi alle en dag skal dø? Kan vi lære at forholde os til sorgen, når en af vore kære forlader os for stedse? Og hvordan forholder det sig, når et menneske rent faktisk står foran afslutningen på det, vi kalder livet? Syv mennesker har indvilliget i at indvie os i deres livs sidste fase og i at gestalte deres skæbne i en dans på grænsen mellem liv og død.

Det er et intet mindre end modigt projekt instruktør Therese Willstedt har kastet sig ud i med forestillingen ’Døden. Syv virkelige fortællinger’. For ikke blot er døden et emne, som både er ømfindtligt og tabubelagt, ofte mangler vi også et sprog at udtrykke os med, når vi før eller siden stifter bekendtskab med livets afslutning. Men i Willstedts forestilling tages vi blidt ved hånden og konfronteres nænsomt med den døende krop i en smuk blanding af teater og dans.

På rad og række sidder de langs den blodrøde endevæg og venter. Lisbeth, Eva, Bobo, Andreas, Veronica, Jørgen og Jonah. Alle er de vidt forskellige, men én ting har de til fælles, de er alle bevidste om, at de snart skal dø – og en efter en træder de frem sårbare og blottede og indvier os i deres tanker, refleksioner, sorger, glæder og fortrydelse ved livet på tærsklen til dets afslutning.

Det er på en gang livsbekræftende og smerteligt at være vidne til – usentimentalt og råt. Ikke mindst fordi disse virkelige menneskers stemmer i en stor del af ’Døden’ har fået lov at dække den lydlige kulisse, mens det visuelle udtryk varsomt er lagt hos skuespillere fra Det Røde Rum og dansere fra Corpus.

Stakåndede får vi lov at følge Veronicas dødskamp på scenen, hvor hun gentagende må kæmpe med de ben, der giver efter under hende. For døden er en fysisk proces. En krop der ikke vil adlyde. Men det er også en levet krop, en krop med minder, en krop som har efterladt sig et aftryk i verden omkring den – familie og venner som vil mindes. Og måske vil vi leve videre spredt for alle vinde som molekyler og atomer – som naturvidenskabsmanden Jørgen overbeviser os om. Eller måske betyder det hele ingenting, man er jo alligevel bare død. Og måske er det nemmere at forlade end at blive forladt.

Taktfast med den enlige guitar som hjerterytme bæres vi mod den endegyldige og ufravigelige afslutning på livet, men også afslutningen på ’Døden’. Efterfølgende må man konstatere en vis tunghed om hjertet, men også en lethed i benene, da vinterkulden og livet favnende slår én i møde, da man pludselig igen kan strække benene i det fri. Og hjem går man – og måske som Eva sætter man lidt mere pris på sin elektriske tandbørste, end da man gik ud af døren timer forinden.

Mest læste

seneste
scene

Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
Askepot - The Musical
3

Tivolis Koncertsal
Dansedybet
3

Sort/Hvid
tick, tick... Boom
5.04

Malmö Stadsteater
Matador
4.02

Falkonersalen

seneste
film

Past Lives
4.02

Celine Song
Jeg er morderen!
5.04

François Ozon
Håndtering af udøde
4.02

Thea Hvistendahl
Dream Scenario
4.02

Kristoffer Borgli
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling