pixel

Don Fabijans Bekendelser

  • Vinko Bresan
  • 5.04

Fakta

KOMEDIE
Originaltitel: 'Svecenikova djeca'

Premiere 24. juli 2014

Det er sjældent, at en kroatisk film får biografpremiere i Danmark, så når det sker, kan man godt tillade sig at forvente noget lidt ud over det sædvanlige. Og ’Don Fabijans Bekendelser’ skuffer ikke. Den er en ualmindeligt veloplagt komedie, der samtidig ikke går af vejen for at komme med en humoristisk og vældig skarp kritik af den katolske kirke.

Don Fabijan (Kresimir Mikic) er en yngre præst, som har fået embede på en af de dalmatiske øer i Adriaterhavet. Her er livet dog noget op ad bakke for ham, og Don Fabijan er meget langt fra at opnå den samme popularitet som den joviale, mangeårige præst, han er udset til at afløse. Et andet og endnu mere alvorligt problem er øens faldende fødselstal. Igennem mange år har der været flere døde end nyfødte og hvis ikke der gøres noget, vil øen være affolket inden alt for længe.

Don Fabijan beslutter derfor at tage sagen i egen hånd og sammen med kioskejeren Petar og apotekeren Marin går de lige til problemets kerne: Øboernes meget non-katolske brug af prævention. Men at lege selvbestaltet præventionspoliti har sine konsekvenser, og snart bliver både Don Fabijans og de fleste øboeres liv ekstremt kompliceret.

'Don Fabijans Bekendelser' kommer nok aldrig nogensinde på den katolske kirkes film top-10, men det er næppe noget, der holder filmens instruktør Vinko Bresan vågen om natten. Han har tidligere lavet film om den jugoslaviske borgerkrig, blandt andet komedien ’How the War Started on My Island’.

I ’Don Fabijans Bekendelser’ disker han op med et fantastisk persongalleri af excentriske øboere, som øens tosse med en José Carreras-besættelse og en racistisk apoteker, der hader alle andre folkeslag end kroater. Også skildringen af den heftige seksuelle aktivitet, der foregår på kryds og tværs, er vanvittigt morsom.

’Don Fabijans Bekendelser’ er blevet en gedigen publikumssucces i hjemlandet, og blev nomineret til flere internationale priser. Det er fuldt forståeligt, for man griner ofte og det er svært – for ikke at sige umuligt – ikke at nyde selskabet af denne umage gruppe weirdos.

Mest læste

seneste
film

Past Lives
4.02

Celine Song
Jeg er morderen!
5.04

François Ozon
Håndtering af udøde
4.02

Thea Hvistendahl
Dream Scenario
4.02

Kristoffer Borgli
The Night of the 12th
5.04

Dominik Moll
Frit fald
6

Justine Triet

seneste
scene

Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
Askepot - The Musical
3

Tivolis Koncertsal
Dansedybet
3

Sort/Hvid
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling