pixel

Nye cykelskilte viser (gen)vejen

Real time-navigation gennem byen er forbedret for både forvirrede cykelturister og tohjulede vanedyr.

skilt cykelrute nørre alle

I cykelbyen København kommer der hele tiden nye smutveje til, der skal gøre det hurtigere og mere attraktivt at hoppe på den tohjulede. Det er bare ikke altid, at de travle københavnere lige opdager mulighederne for at forlade den slagne cykelvej — og det skal en helt ny slags skilte i bybilledet ændre på.

I krydset mellem Ingerslevsgade og Dybbølsbro sidder allerede de første af slagsen og skilter med de nye genveje over havnen via Cykelslangen og til Enghave Plads via Yrsa Plads. Også Nørre Allé/Tagensvej har fået særlige blå cykelskilte, der viser (smut)vejen videre.

I alt 31 københavnske knudepunkter kommer med på trenden i løbet af sommeren 2015.

Let navigation giver tryghed

Københavns Kommune har fået specialudviklet genvejsskiltene, fordi trafiktællingerne viser, at selv Hovedstadens garvede cyklister er lang tid om at opdage nye ruter gennem byen. I Bryggebroens åbningsår var der for eksempel kun 3.400 dagligt krydsende jernheste — i dag, fem år senere, er tallet 14.400.

Samtidig er manglende vejvisning en barriere for dem, der ikke cykler så ofte i København. De kan føle sig usikre, når de ikke kender cykelvejene.

»Det er vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at bane vejen for de cyklister, som ikke føler sig trygge ved at cykle i København i dag. Og med 1.000 tilflyttere om måneden og turister, der gerne vil opleve den københavnske cykelkultur, er skiltene en afgørende hjælp til at navigere i byen,« siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell.

Nærmål og fjernmål

Skiltene er de første af sin slags i Danmark og alle udformet med både et nærmål og et fjernmål. Nærmålet angiver et kendt pejlemærke som Søerne eller Hovedbanegården, mens fjernmålet viser vej til bydele eller kvarterer som Bispebjerg eller Indre By.

Begge mål er udstyret med både en kilometerangivelse og en tidsangivelse — sidstnævnte skal selvfølgelig understrege cyklens overlegenhed, hvis man vil hurtigt rundt i byen.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling