Kingsman: The Secret Service

Tag din yndlings af 60'ernes arketypiske James Bond-film og genopfør i den flabede stil fra 'Kick-Ass' – så har du 'Kingsman'. Manden bag de balstyriske action-komedier er den samme, og det er fornøjelsen også et godt stykke af vejen.

Fra første fuldstændigt fabelagtigt koreograferede pub-slagsmål er det bare at lade sig rive med, når de ulasteligt klædte gentleman-spioner fra den hemmelige organisation Kingsman klarer ærterne i en hyperkontrolleret orkan af oldschool agent-gadgets og den sidste nye bullet time-action. Kækt, tegneserieblodigt og for fuld meta.

Den ukendte waliser Taron Egerton falder lige ind i rollen som den prollede gadedreng Eggsy med de skjulte talenter, der som føl i det snobbede bureau må gøre sig fortjent til at udskifte grimt guld-joggingsæt med skudsikkert skræddersyet. Men det er også svært at ødelægge noget, når han har stiff upper lip-medspillere af fineste karat i især Colin Firth, men også Mark Strong, ligesom Michael Caine selvfølgelig tøffer rundt i baggrunden af et univers som denne. Foruden en tilpas kålhøgen modspiller i Samuel L. Jacksons læspende megaloman med blodforskrækkelse.

I længden går figurerne dog lidt i stå, mens anslagene til alvor preller af. Og selvom 'Kingsman: The Secret Service' flere gange pointerer direkte, at den ikke er en af den slags film, er plottet dog alligevel præcis et af den slags plot. Spredte detaljer og blæret eksekvering står for overraskelserne, mens særligt træningsseancerne er småskuffende forudsigelige.

Så Matthew Vaughns 'Kingsman' gør måske ikke helt for agent-genren, hvad hans 'Kick-Ass' gjorde for superhelte-genren (eller hans 'Stardust' for fantasy-genren). Men den er et kærkomment kådt comeback for paraplyskjoldet og støvlekniven.

Følg @_oh_noe