pixel

Brain food og Mormor-dekor

Nyåbnede Kjøbenhavn, der vil være stamsted til både morgenmad og drinks, lokker med originale københavner-karikaturer direkte på væggene.

kbh magasin

Fakta

Kjøbenhavn
Dronningens Tværgade 10, Kbh K

Åbent man-tor: 07.30-23, fre: 07.30-02, lør: 09.30-02, søn: 9.30-15

Morgenkomplet med garderne på Amalienborg eller frokost ved Christiania-porten? Kaffe med Den Lille Havfrue, middag på Istedgade, cocktails under Langebro? På Kjøbenhavn i Dronningens Tværgade kan du det hele på ét sted, takket være den streetart'ede udsmykning.

Det nye potentielle stamsted for københavnere med sans for byens rum og gedigen mad er skabt med den lidt utraditionel holdopstilling: En officer, en jurist, en gadekunstner og en kok. Først skulle der dog nogle effektive håndværkere til, for at forvandle et tvangsauktionskøb af et ramponeret lokale i Indre By til en moderne bistro.

”Der skulle man virkelig kunne se mulighederne. Fra start vidste vi ikke, hvad vi ville bruge det til, da vi købte, var det en investeringsmulighed. Men så i en rødvinsbrandert fandt vi på, at vi da skulle have vores eget stamsted,” griner Peter Hejler, der sammen med vennen Rasmus Rask nu er sprunget ud som restaurantejer, på tværs af karrierer som jurist og officer. Med lidt hjælp fra vennerne, der ligesom de selv er fra... Jylland.

I navnet ligger der selvfølgelig en kærlighedserklæring til hovedstaden, som har huset Peter og Rasmus siden 2005. ”Hyggeligt, men hipt; gammeldaws, men lidt moderne; smart, men ikke i en fart,” som de skriver på websitet. Sådan er deres Kjøbenhavn.

_restaurant_kjoebenhavn_bent_l_magkbh_06_.jpg

Mormor på væggene

Men visionen skulle naturligvis have et særpræg, som adskiller Kjøbenhavn fra de massevis af andre spisesteder i byen. Og det har den fået med Mormor-malerier på alle væggene. Og nej, det har intet med Krøyer eller Willumsen at gøre.

”Jeg kender kunstneren Mormor fra Århus-galleriet Lunchmoney og ville gerne selv eje nogle af hans skæve bygninger og skøre storbykarakterer. Så Mormor skulle da klart totaludsmykke væggene her, og nu kan man så spise frokost på Vesterbro og nyde cocktails i Christiania-krogen,” fortæller Peter og viser rundt på væggene fra våbenskjold til lufthavnstoilet:

”Man kan stirre sig blind på detaljer. Stilen er jo lidt cartoonish, så vi tænkte, om det ville være for meget. For man skal jo ikke føle sig distraheret, når man sidder og spiser.”

Men gæsterne er vilde med det løjerlige storbyliv, og på opfordring måtte Mormor tilbage til Kjøbenhavn for at dekorere den sidste væg.

_restaurant_kjoebenhavn_bent_l_magkbh_15_.jpg

Krøllede kjøbenhavner-karakterer

Bag Mormor-kunsten gemmer sig århusianeren Kristian Djurhuus, som har lavet streetart i flere år. Det startede med mormors søndagskaffestel som en del af hans gadekunst, og derfor adapterede han navnet Mormor. Hans karakteristiske æggeformede figurer har udviklet sig gennem årene og er blevet en del af de storbybilleder, han maler mest nu. Udsmykningen af Kjøbenhavn er blandt de større opgaver, og stedets blanding af nyt og gammelt, moderne og traditionelt passede ham tip-top.

”Bykortet på den store væg var Peter og Rasmus’ ide, og vi fandt i fællesskab frem til de københavnerkarakterer, der skulle med. Politikeren, Vesterbro-drankeren, hipsteren, NV-indvandreren. Jeg har plottet det meste af min yndlingsarkitektur ind, sådan som jeg ser den. En væg har Amalienborg, som jeg elsker, monarkiet i Danmark er virkelig stort og interessant for mig,” siger Kristian og fortsætter:

”Hele værket er meget personligt, for jeg har egne venner og oplevelser i København med. Ham Istedgade-gutten er en fyr, jeg boede hos – han er FCK-fan, går rigtig meget på bar og kender alle på Vesterbro. Alt og alle er små parodier, for det er sådan de ser ud, når de har været rundt i min krøllede hjerne.”

_restaurant_kjoebenhavn_bent_l_magkbh_32_.jpg

Power til de morgenfriske

magKBH er blandt dagens første gæster på Kjøbenhavn – for at prøve stedets største satsning: Morgenmaden. Det er en lækker og mættende portion brain food, der giver energi og power til minimum seks timer – ifølge chefkok og daglig leder Hakan, hvis ernæringsmæssige koncept består af nordiske råvarer med fokus på kvalitet og sæson.

”Det bliver nok ikke nemt, at få københavnerne herned så tidligt, de sover længere og møder senere end i Jylland. Det er den kamp, vi må tage, når vi vælger det her koncept med morgenkomplet,” siger Peter og fortsætter:

”Vi tror på vores koncept og kvalitet, og at det kan skabe et stamsted for forskellige folk fra tidlig morgen til sen aften. Fra forretningsmøder til cocktailaftener.”

_restaurant_kjoebenhavn_bent_l_magkbh_49_.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling