København frem mod 2030: Socialdemokratiet

I en serie på otte artikler spørger vi de otte partier med mindst ét medlem i det afgørende teknik- og miljøudvalg om deres vision for byens udvikling i resten af dette årti.  

Danmarks hovedstad står ved en skillevej, hvor både udformningen af nye bydele og balancen mellem bilisme og bløde trafikformer er under heftig debat. Byen transformerer sig i et tempo ikke set tidligere, og ny teknologi som elbiler kan potentielt komme til at spille en stor rolle i dette årti.

Hvad er København den 1. januar 2030? Og kan politikerne overhovedet styre udviklingen? 

Vi stiller de samme tre spørgsmål til alle otte politikere — denne gang til Socialdemokratiet der sidder på 15 af de 55 taburetter på rådhuset, og dermed er det største parti.      

—

Marcus Vesterager, Socialdemokratiet

Hvad er din og dit partis overordnede vision for Københavns byrum og trafik den 1. januar 2030? Kan livet i byens rum gøres bedre? Hvordan? Hvad er ændret i forhold til i dag? Og hvorfor? 

Vi har fået ændret indretningen af vores byrum, således der blandt andet er langt færre biler, som optager pladsen, og i stedet har vi mere plads til grønne elementer, såsom blomsterbede, træer og LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand, red.).

Det er med til at give en grønnere by, som bedre klarer ekstreme vejrsituationer — både varme og regn — og samtidig er der mere plads til en voksende befolkning og vores aktiviteter.

Flere københavnere går, tager cyklen eller den kollektive trafik, og det samme gør sig gældende for personer, som kommer udefra til byen.

—

Nævn mindst tre vigtige prioriteter for den københavnske udvikling i resten af 20'erne.

Hvilke helt konkrete tiltag vil være vigtige for at opnå den overordnede vision og vil samtidig efter din vurdering være realistiske at gennemføre, hvis der er politisk flertal for det? 

Først og fremmest skal vi nå vores målsætning om at blive CO2-neutrale i 2025. Dernæst skal vi se, hvordan vi kommer videre fra det udgangspunkt, så vi bliver ved med at bevæge os i en endnu grønnere og mere bæredygtig retning på mange fronter med klimatilpasning, luftforurening osv.
 
Vi skal sikre et boligmarked, således at København vedbliver med at blive en by, som har plads til borgere med forskellige sociale og økonomiske forudsætninger.

Dét er et område, hvor vi er meget udfordret, og vi skal vi blandt andet se, hvordan vi skaber nye boligformer, som kan være med til at give billigere boliger — og samtidig skal vi sørge for, at boligformerne bliver blandet sammen, når vi udvikler byen og bygger boliger til fremtidens københavnere.
 
Og så skal vi selvfølgelig også se, hvordan vi får flere til at have en anden transportform end bilen, som deres primære transportmiddel.

Derfor skal vi skabe realistiske alternativer, som gør, at vi kan flytte borgere — særligt dem, som krydser kommunegrænsen — til at skifte bilen ud, og det vil kræve tværkommunalt samarbejde og samarbejde med det nationale niveau, hvis vi skal kunne gøre det.

—

Har I som politikere i Borgerrepræsentationen de nødvendige værktøjer til at opnå målsætningen? Hvis ikke, hvad mangler så? Hvad kunne eventuelt ændres, så I bedre kan styre udviklingen i den retning, I ønsker? 

Det er temmelig komplekst at svare enkelt på, for nogle steder har vi de redskaber, vi har brug for, og andre steder har vi ikke.

Der er også steder, hvor vi har redskaberne, men ikke får lov til at bruge dem, hvilket kan eksemplificeres med de "konflikter"/uoverstemmelser, vi kan have med politiet om trafik og trafikale løsninger.

Overordnet set er det dog nemt at sige, at det vil være en fordel, hvis vi fik mere kommunal styring på en række områder, og at man for eksempel så anderledes på, hvorvidt grønne investeringer skal tælle med, når det kommer til anlægsloftet.

På andre fronter ser vi også gerne, at man fra national side støttede udviklingen i København mere, hvilket blandt andet kunne være med hensyn til udvidelse af metrosystemet.