Kærlighedslåse på kanalbroer klippes
Trenden med at hænge love locks på broer er blevet forbudt på flere af Københavns nye – men ikke dem alle.
INGEN LÅSE. NO LOCKS. Beskeden er utvetydig på de nye forbudsskilte på Trangravsbroen og Proviantbroens rækværk.
Det handler om love locks, en turisttrend kendt fra broer i alverdens storbyer. Små hængelåse, som par skriver hinandens navne på med sprittusch og låser fast til broerne, inden de smider nøglerne i vandet. Ophængt for at manifestere de elskendes kærlighed for tid og evighed (eller i hvert fald indtil rusten gennemtærer).
Kærlighedslåsene var så småt begyndt at pible frem på de to nye cykelbroer mellem Christianshavn og Holmen lige ved turistmagneten Papirøen. Og deres rækværk består mestendels af stålwires, der er perfekte til formålet. Men nu har Københavns Kommune skåret låsene ned igen og sat skiltene på, der forbyder ophængning af flere.
Årsagen? Sikkerheden. Broerne åbnes dagligt for sejlende i kanalerne, så låsene kurer frem og tilbage på kablerne og risikerer at løsne sig til fare for omgivelserne. Det går ikke, at byens kanalrundfartspassagerer får hængelåse i nakken.
Paneuropæisk polemik
Dermed kom polemikken om love locks-plagen også til København i en sommer, hvor 45 tons kærlighedslåse blev skåret ned fra Pont des Arts-broen i Paris, og en førende, engelsk kulturjournalist kaldte dem for den “... mest overfladiske, stupide og tomme måde at udtrykke kærlighed på, nogensinde”.
Det er en pan-europæisk kamp mellem tre parter: Romantikerne, der hænger låsene op. Æstetikerne, som ærgres over at se broerne skæmmet. Og byernes ingeniører, der frygter for borgernes sikkerhed og broernes velbefindende under vægten af de mange låse.
Fænomenet kan efter sigende spores tilbage til Rom og hovedpersonerne i en italiensk roman fra 2006. I København begyndte det i 2010 på Bryggebroen over inderhavnen – som også har et rækværk af de vandrette kabler, der er en åben invitation til læssevis af Ruko-låse.
Men selvom kommunen nu har grebet tidligt ind med boltsaks og skiltning på Trangravsbroen og Proviantbroen, får hængelåse på resten af byens broer indtil videre lov til at blive hængende.
Ingen frygt for kollaps
Københavns Kommune har nemlig ikke nogen officiel holdning til folks love locks, så længe de ikke udgør en fare for andre. Det fortæller Peter Hammer de Jong, der er fagansvarlig for byens broer i Teknik- og Miljøforvaltningen, til Magasinet KBH.
Sikkerhedsproblemet opstår, når broernes fag åbnes i lodret stilling. Dermed klarer Bryggebroen frisag, da den åbnes horisontalt ligesom nyåbnede Cirkelbroen og den kommende Inderhavnsbro, der derfor formentlig også begge slipper for forbudsskilte.
I Paris har kærlighedslåsene længe været et flittigt debatteret æstetisk emne men blev også et meget reelt problem, da en del af Pont des Arts-broens rækværk i 2014 kollapsede under vægten. Ifølge Peter Hammer de Jong skal vi dog ikke frygte for de københavnske broers stabilitet, da låsenes vægt i sig selv næppe vil kunne udgøre en risiko her.
»Derimod vil de liner, som låsene hænger i på for eksempel Bryggebroens rækværker, kunne komme til at nedbøje i en sådan grad, at dette kunne blive skæmmende rent visuelt,« siger Peter Hammer de Jong fra Teknik- og Miljøforvatningen. Der ind til videre afventer og følger udviklingen.
Lad det ikke gå ud over træerne
Vil forelskede københavnere og turister være sikre på, at det fysiske bevis på deres kærlighed ikke forsvinder, kan det blive nødvendigt at vende tilbage til love locks-fænomenets grundudgangspunkt: At skære hinandens navne i træernes bark. Men det har kommunen til gengæld en meget klar officiel holdning til.
»Det er en rigtig dårlig ide at skære initialer og hjerter ind i træerne. Træets livsnerve ligger lige inden for barken. Transporten af væske fra rødderne op til grene og blade foregår lige dér, så du beskadiger det levende væv i træet,« lyder det fra serviceområdechef Jon Pape fra Teknik- og Miljøforvaltningen.
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
