Ny minaret overhaler indenom
Mere diskrete bedehus-byggeplaner på Nørrebro ser nu ud til at komme både en hypermoderne udformet stormoské på Amager og en hypertraditionelt udformet moské i Nordvest i forkøbet.
I udkanten af Haraldsgadekvarteret, på hjørnet af Rovsingsgade og Vingelodden, vil Dansk Islamisk Råd nemlig ombygge to tomme erhvervsbygninger til kulturcenter og moské med tilhørende minaret, der kan blive Danmarks første.
Minareten skal dog ikke indkalde til bøn, men bliver at betragte som en 20-meter høj skulptur og et symbolsk signal om bygningernes brug.
Kommer byggetilladelsen hjem, kan de eksisterende bygninger få et religiøst makeover så hurtigt, at Rovsingsgade ligner en favorit til det første stykke dedikerede moské-arkitektur i København, foran de omdiskuterede, men godkendte moské-planer på Batterigrunden og Vibevej.

Minareten ved moskéen på Rovsingsgade bliver reelt en 20 meter høj skulptur og ikke indrettet til at indkalde til bøn. | Fotograf: Johanssen Arkitekter 


10. august 2012 - 15:41
Hej John, tak for billedet af den fine killing. Det er dog ikke moskeen, men minareten, der ifølge kilden kan blive den første.
10. august 2012 - 14:20
Dedikeret moske-arkitektur har der været i Hvidovre siden 1967. Dette er ikke Danmarks første moske.
Se selv:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/modules/xphoto/cache/13/21
6. august 2012 - 13:31
Jeg håber ikke de får lov til at gennemføre byggeriet,der skal stemmes om det,de har steder nok hvor de kan bede.Besøg Nørrebro det er en ødelagt bydel,det kan godt være at nogen syntes det er charmerende som regel dem der ikke selv bor der.
Indsend kommentar