Privat rum i stedet for ny plads på Frederiksberg

På Kong Georgs Vej tæt på grænsen til Nørrebro står i dag en blanding af ældre erhvervsbygninger, garager og sidehuse — og et par villaer, som i de seneste år har været i forfald og i dag er ubeboede. 

Da samtlige småbygninger i 2017 blev opkøbt af en ny ejer, stod det klart, at de forladte bygninger skulle væk.

Hvordan det skulle foregå, og hvad der skulle erstatte dem, faldt til gengæld ikke på plads med det samme.

Forslag skrottet

I 2019 beskrev vi det første løsningsforslag som det bedste fra to verdener: Der blev skabt nye boliger på området men samtidigt også et nyt, offentligt byrum at mødes i.

Én enkelt ny bygning skulle sammenbinde områdets tre blinde brandgavle til en samlet karréafslutning. Alle småbygninger på nær én skulle rives ned og dermed skabe en ny plads ud mod Kong Georgs Vej.

I starten af 2020 blev lokalplanen sendt i offentlig høring, men da den var slut, blev forslaget taget helt af bordet.

Nu er i stedet en ny plan færdig og klar til otte uger i høring.

Mere traditionelt 

I det aktuelle forslag bliver de blinde gavle fortsat koblet på nyt byggeri for at give området et mere sammenhængende udtryk.

Men hvor det oprindelige forslag bestod af kun én ny bygningskrop der hægtede sig på alle tre gavle, så er der i den nye version tale om mere traditionelle bygningslænger.

Én længe lukker hjørnet i en eksiterende karré, mens en anden afslutter bebyggelsen ud mod Kong Georgs Vej.  

Grønt mellem karréerne

Men det offentlige byrum foran bygningerne er nu forsvundet. I stedet får beboerne et grønt byrum mellem de to karréer — men det bliver som et privat, aflukket område.

De øvrige frederiksbergere i området får altså ikke en ny, lille plads til lune sommeraftener, og ændringen koster også en af områdets ældre villaer livet.

Oprindeligt havde Frederiksberg Kommune besluttet, at en villa fra slutningen af 1800-tallet skulle bevares og flyttes nogle meter på den nye plads.

Den gamle villa skulle sørge for, at noget af den store variation, der i dag er i området, blev bevaret — og bygningen var udset til f.eks. at blive anvendt til fællesaktiviteter for områdets beboere.

Men både plads og villa må altså nu vige pladsen for det nye boligbyggeri.

Plads til beboerne

Hvor de øvrige beboere i området taber en planlagt plads, vinder de nye tilflyttere til gengæld mere semiprivat rum.

Flytter man i fremtiden ind på Kong Georgs Vej, skal man ikke nøjes med en indre, grøn gård. Det nye fællesrum mellem de nye bygninger bliver begrønnet og altså lukket af for andre end beboerne selv.

Ud mod Kong Georgs Vej opføres et hegn på 1 meter, så ingen kommer til at forvilde sig ind på området. 

Beboernes nye fællesrum får grønne plæner, staudebede og lege- og opholdsarealer — og der vil blive etableret for- og baghaver med hævede terrasser.

I alt får beboerne mindst 1.100 m² fælles opholdsareal. Men altså ingen offentlig plads.

Arkitektonisk lægger det nye byggeri sig med sine påsatte altaner og facade i brunlig tegl ind i et velkendt formsprog anno 2021.

Med store vinduespartier og et lidt utraditionelt tagforløb med karnapper, vinklede tage og spring i højden, bliver dog skabt et mere varieret nybyggeri end set flere andre steder.