Ørestaden går som varmt brød
1.000 nye beboere er flyttet ind i Ørestad det seneste år, og det er så mange, at ejendomsmæglerne har svært ved at følge med efterspørgslen.
Statistikken viser blandt andet, at lejlighedernes liggetider er halveret siden sidste år, at deres kvadratmeterpris har indhentet resten af København, og at praktisk talt alle dem, der bliver sat til salg, bliver solgt.
Ørestads samlede indbyggertal er i 2013 vokset til 8.500. Målet er 20.000, når bydelen er fuldt udbygget.