På gensyn til Israels Plads
Gravemaskinerne har fortrængt boldspillere fra det største, og mest legendariske boldbur i byen. Hele den sydlige del af Israels Plads, mellem Torvehallerne og Ørstedsparken, er omringet af høje byggehegn, og de bliver først taget ned igen i 2014.
Til den tid vil der atter være basketkurve og fodboldmål at ramme, men de skal dele den store plads med grønne øer, stentrapper og masser af cykelparkering, når den rå asfalt-romantik er forskønnet med kunst, træer og vandfald.
Den nye, glidende overgang til Ørstedsparken har projektnavnet Det flyvende tæppe og er blevet forsinket et par år af en nu løst strid med ejeren af p-kælderen under pladsen.


Byggehegnet signalerer, at der går et par år, før der igen spilles gadebold på Israels Plads. | Fotograf: Noe Habermann 


3. september 2012 - 14:50
Bøgebuskene på Israels Plads i København har stået der ligesålænge jeg kan mindes og har færdes. Prægtige har de formet sig, under skoleungers tummel. Befærdedebuske, med mange gange og småhuler til følge. Helt markant anderledes er disse buske, ikke mindst til byfuglenes glæde, der gerne lægger sig til rette der, for hvil og i søgen på fodder og bo. Hér har bolde vildfaredes og byens mennesker pisset. Og Regnevejret har gjort pytten så stor at ænder rappede deri.Mennesker har Svinet og skidt i natte tider. Hundeejere såvel som fulde- og fint folk. Mere end en gang har der øjnet sig et sovjetisk )eller fynsk forår under pladsens hundred kroner. Og ligesåmange tæt klippede buske. Hver og en egnet som fakirseng, skjul eller blot en fremvisning af Strandbølgede former. Som disse grene har strakt sig og end evnet at lade sig sine spidser dale. Disse fint 0prejste stammer skudt ud i fontæneform. Hver busk hvilende sine kroner og rødder mod hin næste. Under de hvælvede kroner og hvór i dette univers af fletværk - igennem hvilken rhombeformede huler , måtte småfuglen undre sig, da de en dag var væk. Genlyden af den tavse rislen, vinden i det flade bassin, vislen i buskene. Ret for bladforhænget fængsles øjeblikke og mågernes begejstrede skrig over vandpytten. Fløjlshavet af gummisåles spadseraden. Mellem former af pagode og selv den mindste kirkes bug. Stenbroen ryster af Gummigedens osende selvsving. Hen over pytten har buske og træer vokset sig særligt fede i det naturlige tilløb. En lille sø er her på sin plads. Byens og pladsernes topografi, bevæger sig i sin ret. Omend Bygherrerne stændigt graver og nivelerer. Så sænker og hæver sig landskabet med de underjordiske Strømmes færd på de dybere lag.Nabo med HC Ørstedsparken, og Botanisk have, fylder Israels Plads en vigtig funktion i bylivets migration. Henover her skal Egernet springe og Ænder vandre, hvilsomt med deres ællinger og saligsmå nødder i favn. Hvis de dog bare dette vidste, at det er den eneste vej derimellem. Alarmen lyder hver gang der er ansats til at lave nye byggepladser - for det er altid beton'erne der styrer. De fjerner træerne, for bad money. Komunens entreprenører har jo ikke nogen Aborister eller dendrologer, med smarte løsninger. Så træerne ryddes store som små, både de historiske og de almindelige. Det et problem, ret meget her i øresundsregionen hvor expertisen jo findes 'hensidan' særligt i Malmø og oppe i landet, som i Gøteborg hvor man ikke lader stå til med dårligdom men faktisk gør en dyd ud af at flytte på hæderkronede træer. Træerne har jo en kulturel værdi for de mange, særligt i byerne - byen som skal være Miljøhovedstad. Prioriteringer om Nyplantning er ikke habilt i fht.de tilpassede miljøer der har etableret sig. Ikke mindst taget i betragtning den svage erstatningsbeplantning.Jeg ser ikke problemet med at bygge uden om træerne, eller at bevare kulturmiljøerne der jo rummer så meget af naturens visdom. Men kan man ikke holde bukserne på, er træer og buske jo sagtens muligt at flytte på. Selv store træer kan formå tilpasse mychorriza i nogle højbede, når man alligevel graver så dybt.
27. juni 2012 - 15:43
Utroligt, nu skal der freddes et unikt buskmiljø på Israels Plads. Bla.hækkende der går på tværs af pladsen, er bemærkelsesværdigt velanpassede til sit miljø. De er perfekte klatrebuske, der af børns pædagogiske lej og virke, bylivet og en traditionel top-klipning, i gennem en traditions-tid, har formet sig stærke og meget bærende. Inat sov jeg ovenpå en sådan. Det var vukkende og fint. Om morgenen vågnede jeg af fuglendes lej og søgen efter mad. Grundet den megen tummel på den nyåbnede byggeplads, lagde jeg mig ned under i buskens vælving , hvor der var læ og rart. Buskene burde freddes, eller flyttes midlertidigt mens renoveringen af Q-park parkeringskældens, står på.
Indsend kommentar