kbh magasin

BilledetekstBliver du i fremtiden indlagt på Rigshospitales nye nordfløj, får du i det mindste masser af dagslys og kig til Fælledparken.

Riget går i zigzag

Det bliver lyst, grønt og V-formet, når Rigshospitalet bygger en helt ny fløj.

Landets største og mest specialiserede sygehus skal udvides langs med kanten til Fælledparken. Om fem år vil Rigshospitalets nye, avancerede nordfløj have erstattet de ældre røde bygninger, der i dag ligger på hjørnet mellem Blegdamsvej og Frederik V.'s vej.

Nordfløjen bliver udformet som en serie V’er, der zigzagger hen over et tværgående strøg. Det giver nærhed mellem afdelingerne og korte gåafstande for personalet, samt masser af lysindfald til glæde for patienterne og elregningen.

Udendørs i hver af de fem V'ers vinkler skabes gårdrum, der både bliver til ophold og skal fungere som orienteringspunkter, der gør det enkelt at finde vej gennem bygningen.
Hele zigzagget får også grønne tage til brug for både indlagte og ansatte.

3xn_rigshospitalet_4.jpg

Helende arkitektur

Inde i Nordfløjen, der forbindes til Riget med en gangbro, kommer der blandt andet nye operationsafsnit og 300 nye ensengs-stuer, der ud over al det naturlige lys begunstiges med udsyn til Fælledparken.
I det hele taget indrettes udvidelsen efter principper om, at det virker helende for hospitalspatienter, at være i behagelige rum.

Projektets udvendige design er udtænkt af tegnestuen 3XN, der i det københavnske gadebillede især er kendt for tvillingehotellet Bella Sky i Ørestad og den halvfærdige FN-by på Marmormolen.

3xn_rigshospitalet_3.jpg

For at tilpasse sig omgivelserne er Nordfløjen højest ind mod de eksisterende bygninger og lavest i retning mod Blegdamsvej, hvor højden matcher de klassiske kar­réer på den anden side af vejen.

Facaden i glas og lys natursten er også tilpasset områdets eksisterende bygningsfacader, og vinklet, så den delvist skaber skygge for sig selv.

Rigets nye fløj tager efter planen imod de første patienter i 2017.

Se en grafisk præsentation af Nordfløjen:



2Kommentarer

mKBH.dk
5. juni 2012 - 11:29

Hej anonyme, ude i faktaboksen har vi skjult oplysningerne om, at der også skal bygges p-hus.

Anonym
5. juni 2012 - 9:13

Jeg tror ikke at jeg fangede, hvad de ville gøre af alle de ekstra biler en sådan udvidelse vil betyde, der er jo ingen kollektiv trafik. Byg nu et nyt Rigshospital på en af metroen knudepunkter, f.eks Ørestaden, flyt Bispebjerg, Frederiksberg og Amager hospital til det nuværende RH og udnyt de fantastiske gamle bygninger til uddannelsesinstitutioner el.l. Kort-sagt udnyt den nuværende bygningsmasse optimalt og byg nyt hvor det gavner.
Forresten flot præsentation og egentlig også en flot bygning.

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Billed-CAPTCHA
Enter the characters shown in the image.
FAKTA

Rigshospitalets nordfløj

Et nybyggeri på 68.000 m2 med sengestuer, operationstuer og støttefunktioner.

Nordfløjen er udviklet af teamet: Aarhus Arkitekterne, 3XN, Nickl & Partner Architekten samt Grontmij.

Udbygningen af Rigshospitalet omfatter også patienthotel og parkeringshus for yderligere 25.000 m2.

Forventet fuldbragt i 2017.

Samlet pris: 1,85 mia. kroner.

SENESTE ARKITEKTUR

kbh magasin
Lille-web WEbdesign