Selma

Nogle gange er en films opgave at oplyse. Kun det. At minde os om historien. At minde os om de grusomheder vi mennesker udsætter hinanden for, så vi ikke gør det igen. ’Selma’ er en film med netop sådan en mission. En mission, som lykkes.

Filmen fortæller usentimentalt og til tider råt, hvordan opgøret i byen Selma ændrede verden for sorte amerikanere. Hvordan hvide mennesker slog sorte mennesker ihjel i 1965 og udsatte dem for utrolig diskrimination, bare fordi de sorte insisterede på de rettigheder, de havde fået til at stemme. For selvom sorte amerikanere fik stemmeret, skulle der en lovgivning til, for at de praktisk kunne komme til at stemme: The Voting Rights Act. Og det var marchen fra Selma til Montgomery i staten Alabama, som gjorde, at den blev vedtaget.

’Selma’ giver et fantastisk indblik i livet som sort i 1965 – deriblandt Dr. Martin Luther King Jr.’s. Det sker ved instruktør Ava DuVernays hånd. Hun forstår gennem filmens klipning, udvalg af musik, velcastede skuespillere og nøje doserede, skarpt fortalte scener at vise, hvor brutal menneskeheden kan være selv i det civiliserede samfund.

Hendes fortælling ypperliggøres af David Oyelowo, som portrætterer Luther King. Han er fænomenal, helt ned i detaljer som læbernes bevægelse. Filmen var aldrig blevet så vellykket uden ham! Man fornemmer Luther King i ham, og han formidler med sin fremstilling af den sorte leder, hvor umenneskelig og sej en kamp de sorte i USA stod igennem i 1965 og stadig gør. Man mærker hans træthed, hans tvivl, hans lidenskab, hans sorg og hans vilje. Oyelowo flytter Dr. Martin Luther King Jr. fra en historisk figur til et menneske.

Gennemgående fortæller Duvernay sin historie med et skarpt blik for budskabet. Fortællingen er så vellykket, fordi det ikke kun er hjernen, men også hjertet, der pludseligt forstår, hvor ond og invaderende diskrimination er, når den er virkelighed.

’Selma’ er ikke et stort filmisk mesterværk. Men den er mesterlig, fordi den får afleveret budskabet i den historiske film, så vi kan bruge det i nutiden. Du skal se ’Selma’ fordi du skal huske. Huske hvad vi mennesker er i stand til, og huske at vi alle er lige. En nødvendig reminder om, at det ikke er mere end 50 år siden, at mennesker i Guds eget land udsatte medmennesker for utrolig diskrimination, og at verden derfor havde brug for en Dr. Martin Luther King. Det har verden stadig. Men når han nu er blevet taget fra os, er ’Selma’ en udmærket erstatning.