pixel

Selvkørende busser på vej i Nordhavn

Minibusser uden chauffør skal køre i ring på molen.

førerløs bus

Førerløse busser i de københavnske gader lyder måske stadig som det rene science-fiction, men det kan være et spørgsmål om måneder, før det er håndgribelig virkelig i Århusgadekvarteret i Nordhavn.

Den endelige ansøgning om at slippe selvkørende minibusser løs i fast rutefart i det nybyggede boligområde er nemlig landet på bordet hos Vejdirektoratet.

Afsenderen er den kommende operatør af busserne Autonomous Mobility med blandt andet kommunen og trafikselskaberne som partnere.

De første to små eldrevne shuttle-køretøjer holder allerede klar i garage i Nordhavn, og planen er, at op til fire busser uden chauffør skal køre i ring på molen:

En 1,3 km lang rute ad Murmanskgade - Sandkaj - Gøteborg Plads - Sandkaj - Karlskronagade - Trelleborggade - Corkgade - Århusgade.

Busserne bliver gratis at tage og skal køre mandag til fredag mellem klokken 10 og 18.

Værdifulde erfaringer

»Det bliver kollektiv transport, der løser fremtidens trafikudfordringer i vores storbyer, og derfor giver det mening at støtte et projekt med førerløse busser i København. Projektet vil ikke løse trafikudfordringer fra dag ét,  men vi får værdifulde erfaringer med selvkørende busser i et lille hjørne af København,« siger Ninna Hedeager Olsen, teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune.

Også de lokale beboere er med som partnere i trafikforsøget, foruden By & Havn, Movia og Metroselskabet:

»Vi ser frem til at se projektet blive til virkelighed. Det bliver rigtig spændende at bringe de selvkørende busser ind i kvarteret, og vi ser frem til at være en front runner her i området,« siger Brian Petersen, der er bestyrelsesmedlem i Grundejerforeningen Århusgadekvarteret.

De førerløse busser i København er del af et større EU-støttet projekt, hvor selvkørende transportløsninger også testes i Luxembourg, Geneve og Lyon.

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer i dag adgang til langt størstedelen vores indhold.

Den artikel du lige har læst, var der gratis adgang til, men langt de fleste skal man være medlem for at læse.

Den gode nyhed er, at medlemskaber starter ved blot 29 kroner om måneden.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling