pixel

Smilet – er den korteste afstand

  • Teater V
  • 4.02

Fakta

MUSIKALSK KOMEDIESHOW
21. januar – 1. februar 2015

Teater V, gæstespil af Mungo Park Kolding

Foto: Paller Peter Skov

En kærlig hilsen til Victor Borge, en hyldest til smilet og musikken, men mest af alt en forestilling om kærligheden mellem to mennesker i alle dens absurde formationer. Og hvad mere befriende end at lade kærlighedens mange facetter udspille sig i klovnens naive og ærlige univers?

”Smilet er den korteste afstand mellem mennesker”, sagde Victor Borge, og det er netop mantraet for forestillingen 'Smilet – er den korteste afstand' af Mungo Park Kolding, der netop nu gæster Teater V i Valby. En forestilling, der har ladet sig inspirere af citatets ophavsmand – mesterklovnen og entertaineren over dem alle – og på brav vis lader to klovneskikkelser forvalte og nyfortolke arven efter legenden.

Ind træder de hver for sig i smoking og rød klovnenæse, selvhøjtidelige og parate til at brillere, men gang på gang kommer der forhindringer i vejen. Enten har man glemt sin guitar, eller også er bukserne for store, og tilbage står man som en klovn i sine spraglede underbukser – mens man nedslået må forlade scenen for at komme tilbage med den røde næse højt hævet i sky og forsøge sig endnu en gang.

Da de endelig mødes, opstår der sød musik. Frank Thiel er uimodståelig og hylende morsom, når han giver den som velbefaren charlatan på flyglet, hvor der altid er tid til at blinke og sende gæve skrå smil ud til den kvindelige del af publikum. Ej heller Trine Gadebergs klovn kan stå for smigreriet og salsarytmernes vuggende klang – et umage par, alligevel som skabt for hinanden.

Der er ikke langt fra smil til latter i den lille sal – morsommst er det dog, når de to forsøgsvis giver sig i kast med at udkonkurrere hinanden for at vinde publikums anerkendelse. Heri ligger klart stykkets egentlige styrke. For hvem er bedst?

Sammen jonglerer de sig igennem kriser med eller uden næse på. Trine Gadeberg imponerer, da næsen pludselig gemmes væk og forsvinder ned i lommen – en arie af guddommelige toner flyder ubesværet fra de godt 163 cm, så betagende at man næsten glemmer at trække vejret.

Når nu januar måned er notorisk kendt som værende lang, kold og kedelig, kan det kun anbefales at tilbringe en aften med Frank Thiel og Trine Gadebergs naturlige og lette humor – de kan i den grad varme et koldt vinterhjerte.

Mest læste

seneste
scene

Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
Askepot - The Musical
3

Tivolis Koncertsal
Dansedybet
3

Sort/Hvid
tick, tick... Boom
5.04

Malmö Stadsteater
Matador
4.02

Falkonersalen

seneste
film

Past Lives
4.02

Celine Song
Jeg er morderen!
5.04

François Ozon
Håndtering af udøde
4.02

Thea Hvistendahl
Dream Scenario
4.02

Kristoffer Borgli
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling