pixel

Specialklassen

  • Bremen Teater
  • 5.04

Fakta

IMPRO COMEDY
Løbende shows på Bremen, Play, Lygten St., samt turne i hele landet

Foto: Kim K. Sørensen

Pløjemark, girafbur, ubåd, sauna. Sådan starter det ofte for Specialklassen: Henvist til de mest tossede locations, publikum kan finde på. Og selvfølgelig kan Danmarks bedste impro comedy-gruppe få det sjoveste ud af hvad-som-helst.

Hvert show med Specialklassen er unikt, fordi publikums input er med til at skabe nye, spøjse knæk på komikken. Med faste impro-oplæg kringler comedy-trioen stikord i kategorierne steder, personer, hverdagsoptrin, reaktionsmønstre, jobtitler og meget andet. Så det genererer hypermusical, døvetolkning med udvidet kropssprog, og seancer med overgearede lydeffekter.

Denne aften på Bremen er grinefrekvensen som altid høj, når vi kommer vidt omkring i short form-improen, som Kasper Gattrup, Kasper Le Fevre og Rasmus Søndergaard har perfektioneret gennem de 6-7 år som Specialklassen. Særligt sjovt og opfindsomt, da de skal skabe en ghanesisk gyserfilm, som ingen andre tør vise – og også lige skal simultantolke den. Eller når en jobsamtale går amok fordi der skal veksles mellem en strøm af store, stærke følelser.

Publikum inviteres også til at deltage mere håndgribeligt i løjerne. Det kan være en udfordring, når der skal uddeles stød – til Le Fevre hvis han siger ”men” og til Søndergaard hvis han smiler. Andre hives på scenen til rekonstruktion af deres første møde på Roskilde Festival. Det er især komisk når parret, der skal be- og afkræfte affæren med lyde, ikke er helt enige.

Således er impro comedy i høj grad fuld af overraskelser, og ikke kun for publikum. For selvom Specialklassen har masser af impro-skabeloner og kender hinandens tankegange, kan de stadig overrumple hinanden så det indimellem kokser historien. Det giver kun ekstra charme, og det er faktisk ret befriende at der ikke altid er en afsluttende punchline. Bare snurrige historier og skøre situationer.

Man mærker at Gattrup, Le Fevre og Søndergaard har skuespilbaggrund, når de digter og fortæller alle mulige og umulige historier. Derfor er de også i gang med at udvikle long form-impro shows, hvor mere sammenhængende historier, karakterer eller temaer udfoldes i længere sketcher. Det sker på Play og Lygten St., og er mindst ligeså forrygende at overvære. Efter sidste tur på Play har jeg fået ny krumning på mit stjernetegn, og efter Lygten St. kommer jeg helt sikkert ikke til at date en låsesmed.

Sådan er det at være til Specialklassens shows: Man bliver en del af komikken. Om man er på scenen, slynger stikord ud eller bare griner med. Så efter tre forrygende shows med Danmarks bedste impro comedy-gruppe er det svært at få grinerynkerne glattet ud – og man har egentlig bare lyst til at komme afsted igen til nye grin. Det er der heldigvis masser af muligheder for, for de er aktuelle på Copenhagen International Impro Festival. Og de turnerer landet rundt!

Mest læste

seneste
scene

Stolthed og fordom
5.04

Betty Nansen Teatret
Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
Askepot - The Musical
3

Tivolis Koncertsal
Dansedybet
3

Sort/Hvid
tick, tick... Boom
5.04

Malmö Stadsteater

seneste
film

Civil War
4.02

Alex Garland
Hammarskjöld
4.02

Per Fly
Abigail
4.02

Matt Bettinell-Olpin, Tyler Gillett
Back to Black
3

Sam Taylor-Johnson
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling