Verdensarv i S-togafstand
Pyramiderne i Ægypten, Stonehenge i England – og Dyrehaven ved Klampenborg. Den kobling bliver måske til virkelighed på næste udgave af UNESCOs liste over verdens fælles kulturarv.
Sammen med en række andre nordsjællandske steder og områder, som Frederiksborg Slot og Gribskov, udgør Dyrehaven nemlig det såkaldte Parforcejagtlandskab, som Kong Christian V i 1700-tallet brugte til at fornøje sig i.
Nu arbejder Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum på at få parforcelandskabet med på UNESCOs verdensrangliste, så blandt andet Dyrehaven vil gå fra at være dansk kulturarv til at være hele verdens kulturarv.
Danske yndlinge som Kronborg, Jelling-monumenterne og Roskilde Domkirke er allerede på verdensarvslisten over steder af ”outstanding universal value”, og i 2013 vil UNESCOs verdensarvskomité vurdere, om listen har plads til endnu flere danskere.
Bliver det et ja, kører den orange Linie C direkte til verdenskulturarvens røde porte.