5 vindere: Papirøens fremtid
Byens bedste beliggenhed kan fremover byde på havnebad, madhal, kunst eller måske åbne værksteder.
Papirøen
(Christiansholm)
Papirøen lige overfor Skuespilhuset og Nyhavn har en af byens bedste beliggenheder. Når den nye Inderhavnsbro åbner her i sommer, vil øen blive en betydeligt mere integreret del af byen, end den er i dag.
Papirøen huser midlertidigt Experimentarium, madhallen Copenhagen Street Food samt en række kontorer og showrooms.
Efter 2017 er det planen, at Papirøens funktion helt skal omtænkes. Den netop afsluttede idékonkurrence er første led i dén proces.
En række arkitektfirmaer har her i april 2015 budt ind på en konkurrence om en egentlig masterplan for Papirøen. Konkurrencen er udskrevet af By & Havn der ejer grunden.
By & Havn er et selskab ejet af staten og Københavns Kommune der har til opgave at udvikle store områder som Ørestad og Nordhavn. Overskuddet fra arbejdet går til finansiering af metroen.
Hvad skal København fremover tilbyde sine beboere og gæster på byens måske bedste beliggenhed?
Det spurgte Københavns Kommune os alle om i starten af marts, da den udskrev sin Papirø-konkurrence.
Papirøen hedder officielt Christiansholm og ligger umiddelbart over for Nyhavn og Skuespilhuset. Dens tilnavn har den fået fordi, den danske dagspresse i årtier brugte øen til at opmagasinere alt det papir, den skulle bruge til at trykke sine aviser på.
Det sidste skib lossede dog papir af i 2012, og efter en midlertidig periode som hjemsted for Experimentarium og Copenhagen Street Food, skal Papirøen fra 2017 have en mere permanent og helt nytænkt funktion.
Det var som led i det arbejde, at Københavns Kommune i starten af marts udskrev en åben konkurrence, hvor alle kunne sende forslag til en ny kultur- og fritidsfunktion ind.
5 vindere og endnu en konkurrence
I alt har københavnerne sendt 160 idéer ind — alle uploadet via den Facebook-side, som har været omdrejningspunkt i konkurrencen. De mange forslag kommer både fra flere etablerede arkitekter, blandt andet hos Henning Larsen Architects, og fra helt almindelige københavnere med gode idéer.
Nu har et dommerpanel bestående af de tre borgmestre Frank Jensen (S), Morten Kabell (EL) og Carl-Christian Ebbesen (DF) valgt hvilke af forslagene der skal præmieres med hver 10.000 kroner.
De fem vindende forslag vil indgå i det videre arbejde, hvor der blandt andet skal laves en lokalplan for området og findes finansiering til de ambitiøse planer.
Forskellige former for havnebade og kunsthaller går igen i flere af de fem vindervisioner, så det er nok ikke urealistisk, at København kan se frem til at nyde både vandet og kunsten på fremtidens Papirø.
Projektet ruller dog hurtigt, og der er allerede igangsat endnu en konkurrence om at udarbejde en plan for den del af øen, der ikke skal anvendes til den nye, kulturelle funktion.
Denne såkaldte masterplan-konkurence er udelukkende for professionelle, der i løbet af sommer og efterår skal tænke over, hvordan også boliger og erhverv bedst kan finde plads på øen.
Her de fem vindere af den første Papirø-konkurrence — klik på billederne undervejs for at se dem i stor version:
Bad, mad og perspektiv
Foreslået af Brian Lottenburger og Anders Ojgaard
'Bad, mad og perspektiv' foreslår tre elementer smeltet samme i to bygninger:
Verdens første indendørs havnebad ― Papirøbadet ― er den del af forslaget der vender ud mod havneløbet. Badet skal opvarmes bæredygtigt med enten returvand fra fjernvarmenettet eller vand fra de varme kilder der ligger dybt under København. Ud over bassinet bygget ud i havnen, skal bygningen huse en række andre swimmingpools og badefaciliteter. Ved siden af bygningen laves udendørs bade til sommerbrug.
Bag ved badet, men i direkte forbindelse med det, skal der ifølge forslaget opføres en ny kunsthal som den københavnske kunstverden har efterspurgt i årevis. Med beliggenheden vil kunsthallen have potentiale til at blive et turistmål og vartegn for København ― en slags Louisiana i midten af byen, udelukkende til skiftende udstillinger, siger arkitekterne Anders Ojgaard og Brian Lottenburger der står bag forslaget.
I kunsthallens underetage skal en madhal lidt i stil med den eksisterende og populære Copenhagen Street Food bidrage med et element af folkelighed til byens stadigt voksende interesse for gastronomi.
Tilsammen vil de tre funktioner danne en ny destination midt i byen ― for både københavnere og turister, siger de to bagmænd. Formiddag i det indendørs havnebad. Frokost i madhallen. Eftermiddag i kunsthallen. Aftentur på taget.
I forslaget indgår en ny bro, så man vil kunne gå fra Nyhavn over Inderhavnsbroen og derefter direkte videre over den nye bro til Papirøen.
Broen er starten på en promenade langs vandet der leder videre — både ned til vandet og op på havnebadsbygningen.
På bygningen kan man sætte sig ned eller fortsætte ind på en afskærmet plads og videre ind på havnebadets 1. sal. Eller man kan gå op til udsigtspunktet højt over havnen, en tur forbi caféen og til sidst ind i kunsthallen gennem dens øverste indgang.
Hvis man i stedet for at gå op på bygningen bliver ved jorden, kommer man forbi madboder vendt ud mod gaderummet. I sommermånederne kan der sælges is og sandwich til havnebadets gæster her.
Videre frem kan man følge et afskærmet strøg med madboder ud til den "gade" der ligger mellem de to bygninger. Gaden huser også en indgang til den indendørs del af madhallen.
At gøre det muligt at bade i store havvandsbassiner året rundt vil kræve meget varme. Den varme hentes ifølge forslaget bæredygtigt på en af to måder:
A) Varmt vand direkte fra det geotermiske testanlæg på Margretheholm, få hundrede meter væk. Anlægget eksperimenterer allerede i dag med at pumpe 73 grader varmt vand op fra undergrunden.
B) Det "brugte" fjernvarmevand, der i dag løber tæt ved Papirøen, ledes forbi bassinerne. Vandet har en temperatur på cirka 50 grader når det har været ude i vores radiatorer og er på vej tilbage til kraftvarmeværkerne. Den varme kan udnyttes til vandopvarmning.
Folkebadet
Foreslået af Jaja Arkitekter
Folkebadet er tænkt som en moderne pendant til romerbadet i antikken.
Én stor bygning skal udstyres med vand og swimmingpools i mange former: Et hævet indendørs bad, et udendørs havnebad, bølgebad, springvand, vandfald og geyser.
Allerøverst, på bygningens tag, skal anlægges endnu en pool og plads til ophold.
Under de hævede swimmingpools forestiller Jaja Arkitekter sig et overdækket område til ophold — og inde i bygningens stueetage en stor hal der kan bruges til forskellige formål, for eksempel Copenhagen Street Food og Experimentarium, som begge benytter øen i dag.
Experimentarium planlægger tilbageflytning til Hellerup i slutningen af 2016, men Jaja forestiller sig en mulighed for, at en vandrelateret del af den interaktive videnskabslegeplads kunne blive i centrum.
Om vinteren vil udendørsbassinerne ikke kunne bruges til badning, og her forestiller Jaja sig i stedet en skøjtebane ud til vandet.
Art Swim
Foreslået af Copenhagen Contemporary
Kan et svømmebad og et center for international nutidskunst tænkes ind i samme bygning? Det spørgsmål stiller Copenhagen Contemporary, som er en kunstorganisation der har haft arkitekt Anne Dorthe Vester med på holdet bag Art Swim.
I oplægget hedder det blandt andet, at man vil kunne "svømme gennem kunstoplevelser af lys og lyd samt opleve skiftende installationer med billedkunst".
Men andre ord agerer svømmehallen udstillingsrum, samtidig med at lys- og vandinstallationer skal gøre selve svømmeturen til en sanseoplevelse i sig selv. For, som det lyder i oplægget, så kommunikerer store dele af nutidskunsten til hele menneskekroppens sanseapparat.
Så hvorfor ikke lade hele bygningen gøre det også?
Ud over den indendørs kunstoplevelse indeholder forslaget et udendørs bassin i stil med Københavns eksisterende havnebade — samt en promenade langs vandet, hvor det også skal være muligt at se på kunst.
Den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson er også en del af holdet bag forslaget og vil udforme et vandfald på bygningens facade, hvis forslaget realiseres.
Livet Mellem Kajene
Foreslået af Andy Michev og Anne Nielsen
'Livet mellem Kajene' ser den fremtidige Papirø som et "clash mellem en bydel som Sluseholmen og Christiania"
Bagmand og -kvinde, arkitekterne Andy Michev og Anne Nielsen, ønsker at der bliver gravet kanaler på øen, og at der bliver skabt boliger og arbejdspladser på den.
Kommunens oplæg til konkurrencen lød på et kultur- og fritdstilbud, og i foreslaget lyder det, at der på Papirøen skal "anlægges små aktivitetscentre på øerne, som for eksempel havnebade og promenader og mulighed for at bruge kanalerne til kajak".
Københavns Maker City
Foreslået af Christina Fleuron
En "maker" er et populært ord for en der producerer ting selv. De seneste år har man talt om en regulær "maker-bevægelse" — en voksende gruppe mennesker der i forskellige fællesskaber genfinder gamle dyder og kærlighed til selv at producere, og ikke bare købe masseproducerede produkter.
Forslaget 'Københavns Maker City' omdanner en del af Papirøen til "et sted, hvor man som borger eller besøgende kan gå på værksted, både ude og inde, og udveksle idéer og evner".
Bagkvinderne er Nele Sattrup, der til dagligt arbejder med webdesign, og Christina Fleuron der er uddannet cand.mag. i medievidenskab men til dagligt har sin gang hos JJW arkitekter, hvor hun blandt andet arbejder med kommunikation. Så arkitekturverdenen er ikke fremmed for hende.
I Maker City ser Sattrup og Fleuron rå industrihaller hvor Københavnere bydes indenfor og kan mødes om at skabe stort og småt. Eller, som de skriver:
"I ånd med kolonihave-tankegangen, hvor kommunale indsatser gav lejlighedbeboere adgang til have, er Maker City en kommunal indsats der giver københavnerne er eksperimenterende rum, hvor kun borgerne sætter grænser for funktionerne."
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
