Råt, frækt og jammende. Og samtidig som morgenmad på sengen dagen derpå. Sådan er det fjerde album fra engelske Joss Stone. En ung, hvid englænder der hverken lyder ung, hvid eller engelsk.
Det er altså ret vildt, grænsende til det absurde at denne kvinde kun er 22 år og lige så godt kunne stå nede i den lokale kaffebar og servere den aromafyldte kaffe hendes varme og fyldige musik også passer så godt til.
Ja, det er stadig langt hen ad vejen kaffebars-musik der strømmer fra Stone og hendes følge af strålende musikere, men det er også så meget mere end det.
Det er ikke bare soul, r&b og pop. Her er også elementer af jazz, funk, gospel, rock og hiphop.
Skiftevis som flødeskum for ørerne og groovy og cool som en nat i Harlem.
For pokker, den unge, bly og blege frk. Stone lyder jo som en livsklog, hærdet black mama i en helt anden og tungere vægtklasse end tilfældet er.
Det her er pladen der kan genoprette varmen og redde humøret på den tungeste novemberdag, pladen man kan få en brændende lyst til at høre når man for en stund har fået nok af elektronik og indierock.
Indsend kommentar