pixel

Museumshave bliver mødested

Statens Museum for Kunst åbner sig mod byen ved at lade sig omslutte af Østre Anlæg.

kbh magasin

Fakta

Museumshaven

Pladsen foran Statens Museum for Kunst er omdannet til et parkagtigt hjørne af byen i 2013.

Det nye grønne mødested finansieres af en donation på 27,5 mio. kroner fra Annie og Otto Johs. Detlefs fonde.

Planen for Museumshaven er udført af Polyform Arkitekter i samarbejde med de hollandske landskabsarkitekter Karres en Brands, Oluf Jørgensen Ingeniører, Via Trafik og kunsthistoriker Svava Riesto.

Det dansk-hollandske samarbejde mellem Polyform og Karres en Brands er også hjernerne bag den sammenhængende fornyelse af Hauser Plads, Kultorvet og Købmagergade.

Der bliver plads til begejstring i Statens Museum for Kunsts nye forhave på hjørnet af Sølvgade og Øster Voldgade. Her får københavnerne sig et grønt mødested lige midt i City på 7.500 kvadratmeter - det er omtrent lige så stort som Rådhuspladsen og Kongens Nytorv.

Nationalgalleriet har længe ønsket sig grønne omgivelser, der i højere grad end den nuværende barokhave åbner sig mod byen. Og fra 2013 vil motiverne på museets kostbare samlinger af billedkunst kunne kigge ud på en have med græsklædte øer, en bred vifte af forskellige træarter samt et stort rundt vandbassin, hvori Københavns himmel og tårnspir kan spejle sig efter alle kunstens regler.

På den måde bliver det grønne rum fra Østre Anlæg bag bygningen så at sige trukket hele vejen rundt om Statens Museum for Kunst.

museumshaven_1.jpg

Oplev kunsten og træk vejret

Det er tegnestuen Polyforms forslag 'SMK tilbage i parken', der er blevet udvalgt til udformningen af den nye museumshave. Direktøren for Statens Museum for Kunst, Karsten Ohrt, glæder sig over projektets visioner:

”Polyforms vinderprojekt vil skabe et nyt socialt og rekreativt område i København, ligesom det etablerer Statens Museum for Kunst som en integreret del af det omkringliggende park- og byrum”, siger han i en pressemeddelelse.

Den parklignende museumshave får et landskabeligt udseende med store træer og bugtede stier - med plads til udstillinger, udeservering og en scene i sort granit. Det store moderniseringsprojekt vækker forståeligt nok også begejstring på rådhuset:

”Jeg er utrolig glad for, at der bliver skabt et nyt grønt byrum, hvor københavnerne kan opleve kunsten og kulturen, og hvor man kan trække vejret dybt og mødes med hinanden i grønne og smukke omgivelser”, siger Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal og fortsætter:

”Vi har brug for disse åndehuller midt i byen, og jeg glæder mig til at se den nye Museumshave fyldt med liv og københavnere.”

Polyforms vinderforslag vil sammen med de syv øvrige projektforslag være udstillet på Statens Museum for Kunst indtil den 15. januar.

museumshaven_4.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling