Byens glemte ø

Fakta

Sådan oplever du Refshaleøen

(Scroll ned for kort)

Gå bag om scenen
Følg malermestre, håndværkere og scenografer i deres arbejde med at lave kulisser til forestillinger på Det Kgl. Teaters mange scener. Teatret arrangerer
rundvisninger.

Kulissefabrikken
Refshalevej 173 A
www.kglteater.dk

Gør et kup
Overfor Kulissefabrikken i den store svejsehal ligger B&W loppemarked hvor snedige loppetæmmere og snu kræmmere hver weekend i lige uger fra maj til slutningen af december inviterer indenfor til 4.000 m² proppet med ragelse og rariteter.
Bus 47 kører lige til døren, og så er der gratis adgang og kaffe oveni klunserhatten.

B&W Loppemarked
Refshalevej 163, port 25

Gå en tur i teatret
Se teatergruppen Asterion eller andre performancegrupper optræde med børneteater og græske dramaer i forsvarets gamle gymnastiksal på det yderste af Refshaleøen.

Asterions Hus
William Wains Gade 9
www.asterionshus.dk

Snup en drink
Spis, drik cocktails, hør musik og nyd udsigten til Marmorkirken. Strandbaren Halvandet holder på syvende sæson badefest på pynten som går ud fra Refshaleøen.

Strandbaren Halvandet
Refshalevej 325
www.halvandet.dk

Foto: Ty Stange

Hør noget musik
Refshaleøen er allerede taget i brug til spændende musikalske arrangementer. I juni indtog metalfestivalen Copenhell øen til to dages brutal musikfest, og 6. juli giver kongen af swingende, sumpet sydstatsrock, John Fogerty fra Creedence Clearwater Revival, koncert.

Refshaleøens nye udendørsscene
Refshalevej 197

Fakta

BYFOLK PÅ VILDMARKEN
Er du tilhænger af vildnis og vandkig, er det nu du skal lynche bankkontoen. På området Magretheholm lige ved øens lystbådehavn går Sjælsøgruppen nemlig i gang med at opføre en bunke byhuse som tegnestuen Vandkunsten har tegnet.

De treetagers byhuse er tænkt som en moderne udgave af kartoffelrækkehusene med terrasser på begge side af huset.

Husene henvender sig især til folk der ikke kan slippe storbyen, men som alligevel gerne vil have et rigtigt hus med en lille have.

Størrelsesmæssigt bliver de mellem 109 og 137 m2. Prismæssigt mellem 2,5 og 3 mio. kr. De første byhuse står efter planen færdige i oktober.

Da B&W drejede nøglen om i ’96, lagde de samtidig et af Københavns mest attraktivt beliggende områder øde.

Siden har kreative krølhoveder og en enkelt champagneglad strandbar afløst Kansas-dragterne på skibsværftets gamle grund. Men hvad skete der med de store visioner for Refshaleøen? Og er der overhovedet liv derude?

Tung industri og manøvrebaner afløses af afsidesliggende filmstudier og områder af den slags hvor folk ryger i bagagerummet efter at være blevet likvideret i gangsteropgør.

Her er ingen mennesker at se. Men netop som man tror man er alene i verden, dukker et par lystfiskere med blikket stift rettet mod Øresund op. Og i sejlklubben Lynetten er et par mænd ved at trimme deres båd fra hæk til stævn.

Med livstegn inden for vesten fortsætter KBH opmuntret turen ud på Refshaleøen.

Den kunstige halvø ved siden af Holmen er hjemsted for Danmarks største anlæg til rensning af spildevand og husede indtil for knap 15 år siden en af Danmarks største arbejdspladser, skibsværftet Burmeister & Wain.

Næsten lige siden er Refshaleøen blevet beskrevet som et af Københavns mest interessante byudviklingsområder, og daværende overborgmester Ritt Bjerregaard skrev i 2005 at byplanlæggere om fem år ville valfarte til Refshaleøen fra Barcelona, Amsterdam og Hamborg for at se et vidunderbarn af en bydel.

Ro på frem til 2021

Fem år er nu gået, og umiddelbart er der ikke meget at vise frem til den globale byudviklingselite.

Og læner man sig tilbage med forventningen om at Københavns Kommune vil sætte gang i udviklingen, må man hellere sætte sig godt til rette.

Ørestad og Nordhavn har nemlig førsteprioritet, så frem til 2021 har Refshaleøen status af perspektivområde.

”Der er en rækkefølgeplanlægning for hele København. Vi fokuserer på nogle områder som vi gør færdige med det samme, så vi ikke er i gang med alt for mange store projekter på én gang. At Refshaleøen er perspektivområde indtil 2021, betyder at der endnu ikke er en samlet plan, men at midlertidige aktiviteter, kreativt erhverv og andre ting der kan bidrage til området og bylivet i det hele taget hilses velkommen,” forklarer Kim Spiegelberg der er områdechef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Og når man inviterer sig selv indenfor i de store fabriksbygninger, viser det sig at der rent faktisk er liv bag mange af facaderne.

KBH stikker hovedet ind i en stor, gammel militærgymnastiksal med fem meter til loftet på William Wains Gade på det yderste af Refshaleøen.

Salen tilhører det turnerende teater Asterions Hus der primært gør det i teater for børn, men som også har nyfortolkninger af græske dramaer på repertoiret. Når ikke Asterion selv benytter salen til forestillinger og øvetimer, lejer de ud til kolleger og andre interesserede.

En af lejerne er Jens Kløft fra gadeteatertruppen HMF Brændende Kærlighed der turnerer fra Ringkøbing til New York.

”Det er lidt dyrt, men der er ikke mange steder i byen hvor man kan finde lokaler der er store nok til at man kan stå og lave sådan noget her,” fortæller han forsigtigt og peger på et havareret fly som står med spidsen solidt plantet i jorden. Flyet er blandt rekvisitterne til truppens næste forestilling der afvikles i Kongens Have i løbet af sommeren.

”Og så er her så dejlig stille og roligt,” tilføjer Kløft inden han igen tænder for motorsaven.

Masser af lys og arbejdsro

Arbejdsro er der også hos filminstruktørerne Morten Arnfred og Åke Sandgren. De har lejet sig ind blandt lave gule længer rundt om hjørnet og med uhindret vista til Søfortet Trekroner – det gamle fæstningsanlæg der i dag fungerer som udflugtsmål, teambuildinglegeplads og rekreativt område.

”Jeg synes at Refshaleøen er et enormt fedt område. Den historiske stemning og de smukke lysforhold gør det meget unikt. Og så ligger det dejlig tæt på vandet og blot et stenkast fra den pulserende by,” siger Morten Arnfred.

Også de nye lejere på Skabelonloftet er glade for lyset. Skabelonloftet, der ligger for enden af en angstfremkaldende 15 meter lang rustbrun ståltrappe, er et værkstedsfællesskab som huser 30 kreative sjæle. De arbejder med alt fra fotografi, arkitektur og billedkunst til skønlitteratur og kreativ udvikling.

Modefotografen Claus Bentzen viser rundt i loftlokalets 275 kvadratmeter store fællesrum der er badet i blændende ovenlys.

”Heroppe på loftet af det gamle B& W-værft sad skibsbyggerne og tegnede efter skabeloner,” forklarer han eftertænksomt og peger på en af de gamle relikvier.

”Jeg er en del af en gruppe på otte fotografer og har kun været her i tre måneder, men jeg er vild med at være flyttet herud,” fortæller han.

Og med udsigten til Øresund og indsejlingen til Københavns Havn, er det på en solskinsdag ikke særlig svært at forstå hvorfor.

Begejstringen er ikke mindre hos fotokollegaen Ingrid Bugge der har arbejdet på Refshaleøen i flere år og aktivt forsøger at få øen gjort synlig for omverdenen.

”Det er muligt at vi er lidt usynlige, men vi har store visioner for området. Det kreative vækstmiljø vokser, og selv om Skabelonloftet nok er det mest veletablerede arbejdsfællesskab, er der med i alt omkring 200 forskellige ingeniører og kunstnere et enormt potentiale herude. Fra bands og kunstnere som Oh No Ono og Søren ”Dejkrigeren” Dahlgaard til folk der som Kristian von Bengtson og Peter Madsen er i gang med at bygge en rumraket i en hangar ved Dockhallen.”

Som næsten alle andre bygninger på øen, ejes og udlejes Skabelonloftet og Dockhallen af det private firma Refshaleøens Ejendomsselskab som i 1986 købte ejendommene af skibsværftet og havnevæsenet.

På trods af de indlysende kommercielle muligheder har ejendomsselskabet efter eget udsagn ikke travlt med at gøre Refshaleøen til noget andet end den er.

”Refshaleøen skal være levende og fuld af liv. Vi skal bevare mangfoldigheden og det autentiske. Det med kant. Det gøres bedst ved at udvikle en blandingsbydel hvor man opbygger en lejersammensætning der gør stedet attraktivt. Derfor skal vi bevare blandingen af kunstnere, virksomheder og opfindere herude,” siger adm. direktør Christian Herskind der også gerne ser at mere traditionelle håndværksvirksomheder bliver en del af miljøet.

”Det handler om at fokusere på de værdier der allerede er etableret her og skabe vækst ud fra det grundlag. Om 10-12 år, når politikerne forhåbentlig har fået placeret en havnetunnel fra Nordhavn til Refshaleøen, får vi endnu bedre mulighed for at udvikle området. Men vi skal ikke overdrive eller forhaste os. Vi skal pleje den spire der allerede er sået og lade det vokse op af sig selv.”

Klaus Hahn, der er økonomidirektør i Refshaleøens Ejendomsselskab, tilføjer:

”Det er selvfølgelig lidt ærgerligt at der først kommer kommunalt fokus på vores område i 2021, men vi håber vi kan udnytte den midlertidige periode – det vil sige de næste 10 år – og lave nogle anderledes ting her end i Ørestad for eksempel. Hvor man i Ørestad har bygget nyt uden liv, vil vi forsøge at skabe liv først og så se om ikke vi kan lave boliger bagefter. Gerne ved at genanvende nogle af de gamle industribygninger.”

På verdenskortet

Alt dét skal frem i lyset, mener Ingrid Bugge, som er bannerfører på et projekt der skal samle kræfter og talenter og placere Refshaleøen på land- og verdenskortet. Og ifølge fotografen er der ingen grund til at vente til 2021.

Selandia 2012 er arbejdstitlen på det der skal blive en stor, international københavnerbegivenhed med musik, teater og kunst for fuld udblæsning.

Arbejdstitlen er ikke tilfældig valgt, for 2012 er 100-året for søsætningen af M/S Selandia – verdens første oceangående skib som ikke brugte dampkraft men dieselmotor, og som B&W byggede for Østasiatisk Kompagni.

I samspil med historien om Selandia skal fortællingen om Refshaleøen udfolde sig – en fortælling om hvordan man kan gøre store drømme til virkelighed hvis man tør og vil. Og med sin beliggenhed midt i byen og alligevel lidt uden for, egner øen sig ifølge Ingrid Bugge perfekt til en stor kulturfest, og området rummer faciliteter der inviterer til store armbevægelser.

”Jeg forestiller mig udendørs sceneoptrædener og store forestillinger i den mægtige Jubii-hal som er én af Danmarks allerstørste bygninger. Her er plads til 8.000 mennesker – og forestil dig bare hvordan konfettien og den kunstige sne vil tage sig ud når den daler ned fra det 65 meter høje loft. Begivenheden skal også være med til at vise København frem for udefrakommende. Indsejlingen er i dag præget at et rensningsanlæg – hvorfor ikke lave en dansk frihedsgudinde eller en kæmpe havfrue der kan bidrage til oplevelsen når folk sejler ind i København Havn?”

Ifølge Ingrid Bugge skal festivalen være en tilbagevendende event med skiftende temaer, og de større kulturinstitutioner skulle også gerne slutte sig til begivenheden.

Operakulisser og rock ’n’ roll

De nationale kulturinstitutioner er nu rent faktisk allerede repræsenteret på Refshaleøen.

Et stenkast fra Skabelonloftet vidner sfinkser og faraoer om at Nationalscenens produktionshus – også kaldet Kulissefabrikken – har til huse i skibsværftets gamle svejsehal.

Kulissefabrikken er en stor arbejdsplads hvor produktionen af scener, kulisser og rekvisitter til teatrets mange forestillinger udvikles fra start til slut.

Hallen er 300 meter lang og på størrelse med ti parcelhusgrunde, og til daglig arbejder flere end halvtreds særligt uddannede malermestre, tapetserere, håndværkere og scenografer med at lave kulisser til kommende forestillinger på Det Kgl. Teaters mange scener.

Det er også her scenetæpper, kulisser og rekvisitter fra tidligere produktioner opbevares, så de kan bruges igen. Ind imellem slår Kulissefabrikken dørene op, så nysgerrige kan se hvordan de spektakulære kulisser tager form.

Der bliver også produceret kultur i øvelokalerne rundt om hjørnet. Faktisk ligger der hele to hotspots for udøvende musikere i B&W’s gamle bygninger: Rytmisk Musik Refshaleøen og Foreningen Musikværftet som tilsammen huser flere end 700 medlemmer fordelt på 100 øvelokaler.

Musikværftet er i øvrigt også hjemsted for det professionelle lydstudie Black Tornado og spillestedet Dragens Hule.

Foreløbig har kunstnerne næsten Refshaleøen for sig selv, men står det til Refshaleøens Ejendomsselskab, kommer de til at dele området med alle mulige andre mennesker når Refshaleøen kommer på Københavns Kommunes dagsorden i 2021.

”Når folk om ti år skal tage stilling til hvor de vil flytte hen, står Refshaleøen givetvis stærkere end tilfældet har været med Ørestad, fordi vi rent faktisk allerede har en masse ting at byde på – børneteater, kreative erhverv, caféer, musikøvelokaler og flere andre kulturtilbud,” siger Klaus Hahn.