Når man får Katy Perrys nye album i hånden kan man med det samme mærke den indlagte lækkerhed. Skønheden Perry har smidt kludene og lagt sig i en sky af candyfloss og ser inviterende på lytteren på det glatte papcover, der dufter, ja, dufter af stribede, søde jordbærbolcher. Hvad titlen 'Teenage Dream' så hentyder til, kan man så give flere bud på. Og man kan spørge hvorfor man, når man ikke er teenager (Perry bliver snart 26), vælger at skrive et album om at være teenager? Formentlig på grund af de købestærke teenagers og tweenies derude.
'Teenage Dream' er da også centreret om teenage-temaer som "shots, skintight jeans and kisses". Med et beat der goes on and on, med lidt 80’er friskhed oveni, der igen går tilbage i technolyde, synthezisere og saxofon á là keyboard. Så er det bare med at komme ud på dansegulvet og i gang med at ”plukke æbler”. Men der kan faktisk også spottes en anelse Sheryl Crow-inspiration i et enkelt nummer, og en ballade har da også sneget sig ind.
Katy Perry har aldrig været bly for at være en smule provokerende i sine tekster; hun kyssede en pige, vågnede op i Vegas og prøvede at finde ud af om fyren var varm eller kold eller bare so gay. Nu vil hun gerne se hans "peacock", men vildere bliver det heller ikke. Dette album har svagere melodier end hvad vi tidligere har hørt fra Perrys hånd, og hendes stemme er mere monoton, al for luftig og næsten skinger.
Den uskyldigt udseende Perry ved nok hvad der er på spil, for konkurrence er der nok af i hendes genre. Måske derfor har hun hyret den svenske hit-producer Max Martin (Backstreet Boys, Britney Spears, 'N Sync, Pink m.fl.) som en af de ledende kræfter på albummet. Men det hjælper ikke når man lader stemmen gå på autopilot og teksterne sejle i klicheer. Det bliver sådan ret ligegyldigt. Som det slik der er på coveret: sødt mens det varer, men hurtigt spist og hurtigt glemt.
Indsend kommentar