Latten væk - kranerne frem

Tegnestuen Cobe udtænker det nye Nordhavn, der skal bevare sin rå havnestemning og ikke være et smart cafe-latte-retreat

"Vi skal ikke have flere overpolerede og pæne byrum. København skal være en by for alle typer mennesker.”

Ordene falder fra Cobe-chefen Dan Stubbergaard der byder inden for i tegnestuens lyse lokaler på Islands Brygge for at fortælle om visionen for den nye bydel Cobe skal være med til at forløse.

Netop nu er bebyggelsesplanen for første fase af Nordhavn blevet offentliggjort på Biennalen i Venedig, og mens tegnestuechefen ivrigt illustrerer sine idéer for Københavns nye vandkvarter med store plancher og plantegninger, slår det én: Manden ved virkelig hvad han vil med sit projekt.

Nordhavn skal være en brugbar bydel for alle, og i Dans version taler vi down and dirty. Der skal være skrigende måger over vandet, og man skal kunne stikke hænderne direkte i Øresund. Smage på havet. Fiske i det. Svømme sig en tur.

Alle skal kunne komme helt tæt på vandet i fremtidens Nordhavn. Væk med den stejle havnekant og frem med trapperne.

”Vi har designet kanterne ved kajen så man kan komme helt ned og røre ved vandet. Put fødderne i hvis du vil. Vandet skal ikke bare være noget pænt noget du kigger på – hvor der ikke sker en skid. Vi har sikret os at man kan sejle gennem alle kanaler i den indre del af Nordhavn, og hvis du bor der har du nok din egen kajak eller robåd,” udbryder 36-årige Dan Stubbergaard og stjæler KBHs kuglepen for at tegne videre på et oversigtskort over bydelen.

Polerede Vesterbro
Seks holme – eller små øer – udgør indre Nordhavn der ligger på den ’anden side’ af Østerbro og den lange Østbanegade. Alle holme får deres eget look. En holdes i hvide farver, mens en anden får bygninger i rødt. Bare det at besøge Nordhavn skal være en oplevelse i sig, fortæller Cobes høje, lyshårede chef om området der har cirka samme størrelse som Carlsberg-grunden.

Pladsen i den nye bydel deles ligeligt mellem boliger og erhverv som kontorer, butikker og restauranter, og de fleste af de cirka 2.500 nye lejligheder får havudsigt, lover arkitektbossen. Beboerne i området kan komme nemt rundt på cykel i ’det grønne loop’ der er tænkt som indre Nordhavns hovedfærdselsåre. Og er man mere til motor end pedalkraft, kan man hoppe på den A-bus der kommer til at køre frem og tilbage mellem Nordhavn og resten af Østerbro.

Hvornår Nordhavn er forvandlet fra spøgelseskvarter til livlig bydel afhænger af investorerne, men hele området vil først være færdigudviklet om ca. 50 år. En ting er dog sikker: I det ’nye’ Nordhavn er vandvejen lige så vigtig som den asfalterede.

Den største holm i indre Nordhavn gennemskæres i dag af Århusgade der som en gigantisk snabel trutter sig vej mellem gamle pakhuse og fabrikssiloer. Og det billede kommer ikke til at ændre sig hvis det står til Dan Stubbergaard:

”Med andre havneprojekter i Danmark har man i de seneste år fjernet alt hvad der har med havnen og dens historie at gøre. Man har revet siloer og ­eksisterende byggerier ned for at bygge nye luksus­boliger. Det kommer du ikke til at se her. Der skal stadig stå en kran derude, for det er vigtigt for mig at jeg kan fortælle mine børnebørn at området engang har været en havn. Vi vil fastholde det industrielle og rå.”

Selv fremhæver Dan Stubbergaard Vesterbro som et af de kvarterer hvor det upolerede og oprindelige har måttet vige pladsen for indbydende men intetsigende overflade:

”Vesterbro er en bydel der er ved at dø hen i sin egen succes. Området er blevet et ungt smart caffe-latte-sted hvor man går med store solbriller, kasket og baggy bukser. Men man skal huske på at byen også har en anden type mennesker, og dem skal der også være plads til.”

Gang i den med små byrum
Så hvordan undgår man at Nordhavn ender som et velhaverkvarter hvor beboernes tætteste forbindelse til vandet er deres dyre sejlersko? Tegnestuechefen slår kuglepennen taktfast mod bordkanten:

”For det første opererer vi med små byggefelter, så det ikke kræver en hulens masse penge at købe sig ind i området og bygge almennyttige boliger til almindelige mennesker. For det andet blander vi boliger og erhverv, så bydelen også tiltrækker folk der bare vil ud at handle og så hjem igen. For det tredje har vi sikret os at ingen del af havnen kan gøres til privat område. Alle københavnere får ret til at komme hele vejen rundt langs holmene, og jeg tror at nogle af promenaderne bliver helt vilde gang-i-den-steder om sommeren allerede om to til tre år fordi de ligger sydvendt med sol hele dagen.”

Med en kombination af bolig og erhverv vil Cobe sikre sig at der er liv i fremtidens Nordhavn hele døgnet. Når kontorerne lukker, kommer der lys i lejlighederne. Bydelen skal ikke ’ligge død’ som i dag.

Dan Stubbergaard er fuldt bevidst om de mange farer der lurer med et nyt og jomfrueligt byrum som indre Nordhavn. Det gælder blandt andet faren for døde og ubefolkede byrum som man kender det fra byens nyere kvarterer hvor eksklusive lejligheder dominerer.

Også her har Cobe-chefen svar på hånden. Beregninger viser nemlig at København i de kommende år vil opleve en markant befolkningstilvækst. Den nye bydel vil altså ikke savne indbyggere. Desuden, forklarer tegnestuelederen, skal Nordhavn kun have ganske få store byrumspladser:

”Et byrum er kun interessant hvis der er liv, og desto færre byrum desto større chance er der for at der opstår møder mellem mennesker,” siger han og lægger hånden på en planche:

”Jeg kan jo ikke pege på tyve lækre store pladser, og på en måde har vi lært meget af det København der allerede eksisterer. For eksempel Nørrebro hvor der er få men velfungerende byrum; nemlig Sankt Hans Torv og Blågårds Plads.”

Nyt Nørreport
Og på Nørrebro vil man også kunne opleve Cobes arkitektoniske aftryk i nærmeste fremtid. Tegnestuen er nemlig i gang med et projekt der skal forvandle Nørreport Station fra rodebutik til stiligt kernepunkt for de rejsende københavnere.

Her vil Cobe lave nedgravede pladser til cyklerne og opsætte bedre belysning så området ikke virker så skummelt om aftenen.

”Men stationens rå, urbane kvaliteter skal bevares ligesom i Nordhavn. Vi beholder for eksempel det gamle Nørreport-skilt der sidder der i dag, så ­historien føres med ind i det nye,” siger tegnestue­chefen:

”For os hænger funktion og æstetik tæt sammen. Når vi sænker cyklerne 40 centimeter ned i jorden på Nørreport Station, er det smukt og praktisk på én gang, og vores idé bag projektet er nem at aflæse. Det kan du også se i det nye kulturhus med bibliotek, vi bygger i Nordvest. Det består helt banalt af fire ’bøger’ der er stablet oven på hinanden. Som beskuer be­høver du ikke at få et to timer langt foredrag, før du kan se pointen bag vores bygninger. Det er vigtigt for os.”

Dan Stubbergaard og resten af København får det nye Nørreport at se allerede i 2014, mens kulturhuset på Rentemestervej indvies i marts næste år. Nordhavn er derimod et langsigtet projekt, og i første omgang skal der findes investorer til at realisere Cobes planer for den indre del af havnen.

Hele Nordhavnskvarteret, der altså strækker sig langt videre end de indre holme, er først færdigudviklet om cirka 50 år, fortæller arkitektchefen og skubber pennen tilbage mod KBH:

”Vi to er jo nok i firserne når den store strukturplan for bydelen er ført ud i livet, og måske kommer vi slet ikke til at opleve det færdigt. Men det er helt fint. Det skal ikke være en bydel der er tegnet på et bestemt tidspunkt og så bare stivner dér. Man skal lade noget ligge til de kommende generationer.”

Sådan skal indre Nordhavn se ud i fremtiden

Fem nye kanaler, et havnebad og en flydende by af husbåde skal være med til at omdanne Nordhavn til en bydel hvor vandet ikke bare er til pynt.
1. Havnebad og vandsportzone
2. Lystbådehavn
3. Flydende by i form af husbåde
4. Lommevandrum til vandaktiviteter.