pixel

Ny bog om byens fælles dagligstue

På stambodegaen er sut, skuespillerinde og supermarkedskonge lige

kbh magasin

Fakta

'Mens verden venter – samtaler på Københavns værtshuse'

Af Simon Staffeldt Schou
og David Jacobsen Turner

Pris: 299,95,- i byens boghandlere

Engang syndens hule, i dag anerkendt helle. Selv om såvel tyndhudede naboer som rygeloven og fancy konceptbarer har forsøgt at ta’ livtag med byens værtshuse, lever de stadig videre. Godt nok i mindre omfang end tidligere, men nye generationer har taget de brune beværtninger til sig, så andre end de hårdføre stamkunder holder liv i de klassiske steder.

De kan nemlig noget, de brune beværtninger: De kan for en stund ophæve skellet mellem den svenske turist, den antropologistuderende pige, den fyrede fabriksarbejder og den midaldrende journalist. Det mener i hvert fald forfatterne til 'Mens verden venter – samtaler på Københavns værtshuse' der har inviteret 15 københavnerpersonligheder til en håndbajer og en gemytlig snak på deres foretrukne geschæft.

Kombineret med levende historiske fortællinger fra de notoriske udskænkningssteder, kan bogen kun give bodegaromantikere lyst til at udforske de værtshuse der endnu er ubeskrevne i deres personlige københavnerhistorie.

Som Søren Pinds personlige favorit, Hviids Vinstue, hvor man med udmeldingen ”hvis man tror at alle vigtige beslutninger træffes på Christiansborg, så tager man selvfølgelig fejl” bliver inviteret til en snak om de politiske aftaler der indgås når alkoholen bruser i blodet og Christiansborg er ude af øje.

img_9078.jpg

Bogens anden Søren – digteren med efternavnet Ulrik Thomsen – tager os med på Under Uret hvor den klassiske bordbetjening fortsat lever, ejeren stadig bor i barndomshjemmet to etager over værtshuset som han overtog efter sine forældre i 1964, og hvor drukken er ’borgerlig’. Men som Søren Ulrik Thomsen spørger i bogen:

”Skal vi ikke tage én mere – bare for skums skyld? En vigtig pointe i kristendommen er jo at vi ikke er perfekte. Kristus var. Men du er ikke. Skål på det.”

Derudover kommer bogen blandt andet omkring stjernekok Rene Redzepi & Eiffel Bar, sangerinde Kira Skov og Café Intime samt tv-vært Mette Walsted Vestergaard og Palæ Bar.

img_51082.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling