Bliv væk på Vestamager

KBH tester naturen på byens nyåbnede storbysavanne i metroafstand

Indtrykket af nordisk savanne er ikke til at komme udenom, når man første gang står ansigt til ansigt med Vestamagers vintergolde sletter på en dag, hvor den dovne novembersol hænger lavt på himlen og sender sparsom belysning ud over den tørre bevoksning.

Militærets gamle legeplads, som blev fredet i 1990'erne, er gennem en årrække blevet finkæmmet for patroner og andre sprængfarlige efterladenskaber, og er nu erklæret stueren og børnesikker.

Det gyldne, vintervisne siv giver en særlig nordisk savannestemning.

Hvor er dyrene?

Da KBH havde brugt den første times tid på forgæves at opspore noget af det ellers så rige dyreliv, Vestamager blærer sig med, begyndte vi febrilsk at fotografere efterladte fuglereder og udtørrede kokasser, som var de eneste tegn på dyr, vi kunne finde. Men det var først, da vi stødte på to hovedløse rådyr midt på en mark, at vi for alvor begyndte at betvivle Vestamagers dyretække.

Undskyld, men hva' er der lige sket her?!

Forløsningen kom heldigvis kort derefter i form af en masse sorte silhuetter, der viste sig at tilhøre en fritgående – og sjældent nuttet – klan af køer. Køer, der endog gerne stillede op til fotografering og fandt sig i vores tilnærmelser.

Tag turen til fods

Selv om det er smart at have cyklen med, hvis man har planer om at nå rundt på samtlige 2000 hektar, anbefaler KBH, at man tager noget af turen ned af en af de utallige gåstier, som støder op til de bredere stier og asfalterede veje, til fods.

Stil cyklen fra dig og find en bænk i solen. Det er den sikre vej uden om vinterdepressionen!

Det er nemlig ude i vildnisset og inde i sumpområderne, at naturoplevelsen for alvor kan mærkes på krop og sind. Det er der, man falder over et skjult vandhul fuldt af flydende blishøns, gråænder og unge svaner eller løber ind i en bålplads med plads til tolv.

Du skal længere ind...du skal helt ind på marken!

Bynært på godt og ondt
At Vestamager ligger så relativt tæt på storbyen er både det store naturområdes fremmeste fordel og største ulempe.

For selv om de mange tønder land tillader timevis af traveri uden man så meget som ser skyggen af et motoriseret køretøj, brydes illusionen om at være laaangt ude i Guds natur af beliggenheden. I den ene ende fornemmes konstant den monotone motorbrummen fra Øresundsmotorvejen, i den anden ende gælder det den anderledes aggressive accelerationslarm fra flyene, der letter over Kastrup få kilometer derfra.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ve' det, men der er altså mere motorstøj end fuglekvidder i luften.

For nogen er byens lyd måske en formildende omstændighed ved naturoplevelsen. Så ved man da altid, at man kan komme hurtigt væk derfra. På samme måde fornøjes samme sikkert af udsynet til Ørestad, der ligger som en science fiction-agtig kulisse i horisonten, mens andre begræder, at man har opført noget så mastodontisk klos op af Guds natur.

Beboerne i Bjarke Ingels nyeste hitprojekt, 8tallet, får en fantastisk udsigt over Vestamagers sletter.

Kan du forene dig med Ørestads skyline og et vist støjniveau, kan du til gengæld glæde dig til at gå på opdagelse i Vestamagers marsklandsagtige natur, hvor landskabets lave bevoksning er mere tilgængelig og behagelig end smuk og dramatisk. Man synes at kunne trave i timevis i de åbne vidder uden at se andet end græs, siv og sump. Men det er også nok.

Masser af sump. Og en enkelt kano.

Amagers mangfoldighed

Det viser sig, at øen med det lidet flatterende tilnavn Lorteøen faktisk lægger jord til - i storbysammenhænge - sjældent store mængder fri natur.

Og mens Amager Fælled længere inde mod byen egner sig bedst til københavnere, som har hørt, at grønt er godt for øjnene, men foretrækker ikke at være længere end ti minutter på cykel fra byens puls, er vilde Vestamager mere til dem, som ikke er bange for at blive væk i naturen. Støjen til trods er det her nemlig en af de bedste naturoplevelser i København.

De er her, hvis du leder, dyrene.

Så KBH tøver ikke med at lade opfordringen lyde: Tag straks metroen til endestationen Vestamager, gå gennem en af de røde porte (de er ikke til at overse) og bliv væk i naturen. Det er den ultimative kur mod vintersløvsind.