pixel

Dronning Louises bakker bevares

Folket vandt: Bulldozerne er forvist fra en af Københavns særligste oaser.

kbh magasin

Med solens tilbagekomst flokkes københavnere igen på de små, grønne bakker i hjørnerne af Dronning Louises Bro ved Søerne. Og det kan de gøre mange år endnu, for planerne om at udjævne de velbesøgte græspukler er nu endegyldigt droppet.

De bunkers, der skaber det kuperede terræn, var ellers sidste sensommer på en kommunal udrydningsliste over gamle dækningsgrave, der skulle til at fjernes. Men efter folkelige protester trykkede den ansvarlige borgmester på pause i sidste øjeblik, og nu er listen revideret og tæller ikke længere det populære københavner-hangout.

”Det er københavnerne, der skal bruge byen og dens rum. Derfor er det også vigtigt, at vi lytter til lokale ønsker. På Nørrebro var der er stort ønske om at bevare dækningsgravene ved søerne. Det ønske skal vi selvfølgelig lytte til. Derfor er jeg glad for, at det nu er besluttet at dækningsgravene bliver,” siger SF's teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal.

drlouisesbakker_04.jpg

Power to the people

Det var Magasinet KBH, der skød folkesagen i gang, da vi fortalte, at Københavns Kommune ville omdanne de kuperede hjørner til helt plane græsplæner (klik her for artiklen). Formålet skulle være at skabe bedre plads til arrangementer – selvom det måske netop er muligheden for at søge dækning, udsigt og leg i bakkerne, der giver de små, grønne pletter deres særlige charme og attraktion i byen.

Straks opstod Facebook-gruppen Red Broens Bunkere, der hurtigt fik så meget medvind, at kommunen i 11. time trådte på bremsen til bulldozerne for at rådføre sig med byens lokaludvalg om hver eneste bunker på listen.

Nørrebro Lokaludvalg, og efter en åben spørgeskema-undersøgelse også Indre By Lokaludvalg, har nu anbefalet at beholde alle bunkers ved Dronning Louises Bro.

Og sådan bliver det.

drlouisesbakker_06.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

Ovenpå de mange protester mod Fælledby stiller Enhedslisten i København nu spørgsmålstegn ved, om byggeriet overhovedet er lovligt. Kommunen ser ingen problemer.

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling