pixel

København er #1 igen

By-hitliste: Post lukkeloven sidder København atter på hele verdens livskvalitets-trone.

kbh magasin

Fakta

Monocle top-25 i 2013

1. København
2. Melbourne
3. Helsinki
4. Tokyo
5. Wien
6. Zürich
7. Stockholm
8. München
9. Sydney
10. Auckland
11. Hong Kong
12. Fukuoka
13. Kyoto
14. Paris
15. Singapore
16. Hamburg
17. Honolulu
18. Madrid
19. Vancouver
20. Berlin
21. Barcelona
22. Amsterdam
23. Portland
24. San Francisco
25. Düsseldorf

Fakta

Københavns placeringer gennem årene

2013: #1
2012: #3
2011: #3
2010: #2
2009: #2
2008: #1
2007: #2

Fakta

Verdens bedste by gennem årene

2013: København
2012: Zürich
2011: Helsinki
2010: München
2009: Zürich
2008: København
2007: München

København er tilbage som verdens bedste by at leve i, efter en årrække som blot den næst- eller tredjebedste. I hvert fald i følge det britiske trendmagasin Monocle og dets prestigiøse årlige Quality of Life-index over klodens 25 most livable cities.

Selvom det er et smalt blad, er det ikke nogen helt perifer udnævnelse. Da den danske hovedstad i 2008 første gang blev Monocles #1 i livskvalitet, satte det for alvor fut under den internationale begejstring for Copenhagen, der er strømmet til lige siden.

I de efterfølgende år har byen holdt sig i top-3, mens München, Helsinki og Zürich har delt titlerne imellem sig. Hvis du så ikke lige har kunnet mærke den forskel, der har gjort København til duks igen i 2013, så fremhæver Monocle blandt andet afskaffelsen af lukkeloven og en fremmedvenligere regering i sin bedømmelse.

I det hele taget er rejsekortskaos, ammedebat og bandekrig ikke noget der afskrækker Monocle. Ud over veludviklet (cykel-)infrastruktur og velfærdsgoder, hiver København især sine point hjem på københavnernes glæde, tolerance og livsnydelse. På udelivet (især ved havnen), de mange kulturudbud og festivaler, samt niveauet indenfor gastronomi, design og arkitektur.

På Monocles webside kan du se en video-hyldest til (sommer-)København og lytte til en hurtig gennemgang af hele 2013's top-25.

Hvis du for alvor vil rulle dig i skamrosen, lander Monocles sommernummer med Quality of Life-hitlisten i bladkioskerne de kommende uger.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling