3 x dyrere parkering — og bedre by for børn?

Men det gør man hos Alternativet, der ser plads i byen til den ene part som værende på bekosting af den anden.

Derfor har partiet netop fremlagt en ny vision for København, hvor byens parkerende bilister får lov at betale for en bedre by til byens børn.

Millioner til grøn by

Alternativets repræsentanter i Borgerrepræsentationen ønsker, at Københavns børn får en kortere skoledag — men med flere lærere pr. elev og udvidet åbning i fritidstilbuddene.

Det er naturligvis noget, der vil koste penge i form af flere ressourcer til byens lærere. Helt præcist ønsker Alternativet at afsætte knap 173 mio. kroner ekstra årligt til flere lærere og mere støttepersonale i byens folkeskoler. 

Målet er altså mindre kvantitet i form af kortere skoledage, men til gengæld mere kvalitet i undervisningen. 

Men det er livet uden for skolerne, der er nærværende magasins kerneområde, og i dén afdeling ønsker Alternativet, at man går i gang med at transformere flere gader i byen til de såkaldt "grønne bylivsgader".

Her får parkeringspladser typisk lov at vige pladsen til fordel for mere grønt og mere plads til ophold og leg i en given gade. Det er beboerne selv, der kommer med idéerne, og efterfølgende står Københavns Kommune for at få dem gennemført.

Projektet kom til verden i 2021, men med en pulje på beskedne 10 mio. kroner — og dermed ender Københavns Kommune formentlig kun med at have råd til realisere maksimalt fem forslag, selv om man har modtaget i alt 81 fra gader og stræder rundt omkring i byen.

Det er her, at Alternativets børneplan kommer ind i billedet, for partiet ønsker nemlig at afsætte hele 35 mio. kroner til at lave mange flere af de grønne bylivsgader — og det er vel at mærke 35 mio. kroner hvert eneste år fremover.

Dyrere parkering skaber rammen

Der skal altså bruges en hel del penge, for at Alternativet kan gøre sin vision til virkelighed. Men dén halvdel af regnestykket har Alternativet også være i gang med.  

Ved at tredoble prisen på en beboerlicens til at parkere sin bil, skaber man mulighed for at bruge flere penge på byens børn. De nødvendige midler til kortere, men bedre, undervisning i byens skoler kan nemlig frigives med denne simple prisstigning.

Alle kommuner har et loft for, hvor mange penge de må bruge på service hvert år, og stigende indtægter fra parkering vil øge dette loft i forholdet 1:1.

Får man 100 kroner ekstra ind via parkering, må man altså lovmæssigt bruge 100 kroner ekstra på service i byen. Selve merindtægten skal afleveres til staten, fordi der er loft over, hvor mange penge kommunerne må tjene på parkering. Men man skaber altså en mulighed for sig selv for, at der kan bruges flere penge på service til byens beboere. 

De sidste midler til de grønne bylivsgader vil man prioritere på den eksisterende ramme for nyt anlægsarbejde i byen.

Er man i dag bilist med en nogenlunde effektiv motor, der kan køre mindst 20 km på en liter benzin, vil forslaget betyde, at man fremover skal betale 4.005 kroner om året for sin beboerlicens. I dag betaler man blot 1.335 kr. — svarende til 111 kr. om måneden.

Benytter man byens gader til parkering i en benzinsluger, der kører mindre end 15,4 km på literen, må man fremover af med 16.590 kroner — mod i dag 5.530.

Alternativet kalder de nye priser en "fair pris for parkering", der mere rimeligt forholder sig til, at de parkerede biler lægger beslag på vores fællesareal — et areal der ellers ville kunne bruges til noget andet.   

Men man er naturligvis godt klar over, at tiltaget ikke nødvendigvis vil falde i god jord hos alle — ikke mindst de cirka 25% af københavnerne der i dag ejer en bil.

Emil Sloth Andersen fra Alternativet siger i forbindelse med udspillet:

"For mange borgere vil den tredoblede licens for parkering i København i vores udspil formentlig give anledning til debat. Men vi mener, der er behov for en helheds-vision for børnene, hvor bilerne fylder mindre, grønt fylder mere, og leg og fritid får en større plads i børns liv."

Stadig billigt at parkere på gaden

Relativt set er der altså tale om en markant stigning af prisen på at parkere sin bil på gaden. Men set i forhold til flere andre steder i byen, ville det selv efter implementering af forslaget være relativt billigt at parkere på en københavnsk vej.

Bor man i dag i et af de nye områder udviklet af By & Havn — f.eks. Ørestad eller Nordhavn — starter prisen på en P-licens til et af de lokale P-huse i dag på 1.213 kr. om måneden, eller 14.556 om året.

Selv med prisstigningen foreslået af Alternativet vil det altså kun koste godt en fjerdedel af dette at få en almindelig P-licens til de københavnske gader.

Og på det helt frie, private marked er forholdene endnu værre for bilisterne. Her betaler man nemt omkring 2.500 kroner om måneden — eller 30.000 om året — for at have et sted at stille sin bil i de mere centrale dele af byen.   

Set i dét lys er 4.005 kroner for et års parkering naturligvis fortsat en meget "konkurrencedygtig" pris, og Alternativets mission er da heller ikke helt at skubbe bilerne ud af byen:

"Vi ønsker, at dem, der mest bruger bilen til weekend-turen og ikke så meget i hverdagen, tænker sig en ekstra gang om. Så vi kan frigive mest muligt plads til børns leg i grønne omgivelser," lyder det i oplægget. 

Gør man ingenting, ender vi med en by, der ikke er værd at bo i, mener Alternativet. Bilejerskabet pr. 1.000 indbyggere i København er støt stigende, og udviklingen må vendes, mener man: 

"Hvis vi ikke gør noget drastisk med beboerlicensen, så får vi fuldstændig mareridtsagtige tilstande i København. Børnene bliver ramt af mere forurening, støj, og der er mindre plads til grønne gader med leg. Det vil vi stoppe. Koste, hvad det vil," siger Emil Sloth Andersen.

Med en elbil vil man med det nye forslag fortsat kunne parkere stort set gratis — og det samme gælder parkering for handicappede.  

Næste skridt for Alternativet vil være at søge folkelig og politisk opbakning til udspillet. Sidstnævnte kan dog vise sig svært. Sammen med Enhedslisten stod Alternativet nemlig uden for den kreds af partier, der i juni blev enige om en "principaftale" for byens økonomi de næste to år. 

I dén kreds finder man både Venstre og Konservative der traditionelt kæmper for flere og billigere P-pladser til byens beboere.