Byen skal have 'grønne bylivs­gader' — men ikke så mange

11 millioner kroner er netop sat af på dette års budgetforlig til at skabe 10 nye 'grønne bylivsgader' i byen.

Puljen vil fra 2022 og to år frem blive fordelt til lokale kræfter, der ønsker at skifte biler på gaden ud med træer og inventar til byliv.

Med kommunens egen ord skal de nye byrum "skabe trygge bykvarterer med mødesteder og udearealer [samt bidrage til] at give alle københavnere adgang til et grønt byrum højst 300 meter fra deres bolig."

Den nye tilskudsordning til de grønne bylivsgader er kun én af flere bestræbelser på at gøre udvalgte gader mere attraktive for både beboere, fodgængere og bløde trafikanter.

Denne sommer kunne man for eksempel opleve byrumsforsøg i Indre By, hvor fem gader delvist blev lukket for trafik, og mange parkeringspladser i forsøgsperioden forsvandt til fordel for bænke, træer og plads til fodgængere.

Forsøgene skulle undersøge muligheden for flere delvise eller hele lukninger af bilgader i den tætte del af byen. I Indre By er der ikke sket nogen egentlig fredeliggørelse af bilgader siden Strædet i 1992 — trods gentagende, erklærede politiske visioner om et delvist bilfrit centrum.

Kommunen er i øjeblikket i færd med at evaluere forsøgene — blandt andet med spørgeskemaer udsendt til beboere og erhvervsdrivende i Middelalderbyen.

Kun råd til frivillige aftaler

Den nye pulje på de 11 millioner kroner til grønne byrum andre steder i byen var dog den mindste af tre muligheder på menuen, som politikerne kunne plukke fra.

Heller ikke på dette års budgetforlig blev det til en mere omfattende plan for nye, grønne bylivsgader, som der ellers har været på tale i noget tid.

Embedsmændene i Teknik- og Miljøforvaltningen havde således fremlagt to andre scenarier for nye, grønne byrum på eksisterende bilgader — men ingen af disse kom igennem det politiske nåleøje, da der blev lavet endelig aftale om, hvad kommunen skal bruge penge på næste år.

I det ene scenarie arbejdede man med 12 navngivne gader, der kunne lukkes for trafik og laves til grønne byrum — svarende til ca. én gade pr. bydel og til en samlet, anslået pris af 72 millioner kroner.

I det andet, og lidt mindre ambitiøse, scenarie arbejdede man med fem navngivne gader og et budget på 25 millioner kroner.

Blandt gaderne der blev nævnt i de to scenarier var Glasvej i Bispebjerg, Mellemtoftevej i Valby, dele af Nansensgade i Indre By og dele af Sjællandsgade på Nørrebro.

Men begge forslag blev altså skrottet til fordel for en mindre puljeordning på blot omkring 15% af det mest ambitiøse scenarie — og vel at mærke en ordning som er afhængig af at en beboerforening eller erhvervsgruppe bider på og indvilliger i et — formentligt ressourcekrævende — samarbejde med kommunen.

Dermed er der stadig et stykke vej til andre europæiske storbyers ambitioner på samme område.

Små ambitioner

Forrige år besluttede Amsterdam for eksempel at nedlægge hele 11.ooo parkeringspladser i centrum, mens man i byer som Barcelona og belgiske Ghent gennem flere år også har fjernet parkeringspladser og lukket gader helt og delvist af for gennemkørende trafik.

Mens der fra politisk side i København stadig er store uenigheder om, hvor hurtigt man bør gå frem med at omprioritere visse af byens gader, er der kommet flere eksterne bud på, hvordan en plan for et bilfrit centrum kunne implementeres — f.eks. fra JaJa Arkitekter og i et indspark fra redaktøren af nærværende magasin.

Men i denne omgang er det altså blot blevet muligt at ansøge om færre biler i sin egen gade. Hvis man altså kan blive enige med sin nabo og når at ansøge puljemidlerne, før de er brugt op.

Puljen er som udgangspunkt tiltænkt både private og kommunale veje — så længe de ikke overlapper med eksisterende planlægning. Og kommunen er på forhånd indforstået med, at de nye byrum vil koste parkeringspladser i de gader, der bliver omdannet.

Får man som beboerforening eller erhvervsdrivende del i puljen, vil det være muligt at modtage tilskud til én eller flere dele af en omdannelse — fra trafikal foranalyse, projektering og anlæg af afspærring til beplantning, opholdsmøbler og fremtidig drift.

Går alt som kommunen håber, er de første bylivsgader allerede klar til indtagelse i andet halvår af 2022.