pixel

Lurblæsere i egen skov

Pladsen ved Vartov har fået granitgulv og kirsebærlund. Snart følger også nyt homo-ikon-navn.

kbh magasin

Når Lurblæserne i 2014 fylder 100 år, kan de blive svære at se for bare træer. Efter omlægningen af Pladsen ved Vartov står monumentets sokkel nemlig midt i en lund af kirsebærstammer.

Den mindre naboplads til Rådhuspladsen var tidligere mest af alt bare et stykke vejbane til ventende taxier og tour-busser foran Palace Hotel. Nu er asfalten inddraget til en brolagt plads, der ikke har Lurblæserne, men den næsten 200 år ældre Vartov-bygning nede ved Farvergade i hovedfokus.

Omlægningen kommer lige i halen på det populære redesign af Vester Voldgade og Dantes Plads, og fuldender dermed forvandlingen af hele det trafikerede mellemrum på "bagsiden" af Københavns Rådhus til et territorium mere for fodfolk og tohjulede.

dsc_1770_.jpg

Fakta

Pladsen ved Vartov

En ny sammenhængende plads skråt over for Rådhuspladsen, mellem Strøgets munding og Vartov-bygningen ved Farvergade.

Udformet af Hacket Hall McKnight Architects fra Nordirland. Betalt af Københavns Kommune med godt 20 mio. kroner.

Sten-talerstolen foran Vartov er udhugget af Hein Heinsen og doneret af Ny Carlsbergfondet.

Københavns Vejnavnenævn har indstillet pladsen til at blive navngivet Axel Axgils Plads.

Nordirske variationer af sten

Pladsen ved Vartov er udtænkt af nordirske Hacket Hall McKnight Architects, der vandt den internationale arkitektkonkurrence i 2009.

Den store nye flade foran Vartov er lagt med granitsten i forskellige størrelser og vinkler, suppleret med lange brosten i et ikke helt gennemskueligt mønster. Her er også glatte, liggende stentavler med H.C. Andersen-inskriptioner om Vartov at nærstudere, og en talerstol skabt af billedhugeren Hein Heinsen at henvende sig til omgivelserne fra.

I den modsatte ende, ved indgangen til Strøget, fortsætter virvaret af granitgulv og brosten, suppleret med nogle store stenblokke, man kan hvile sig på. Til det formål kan også benyttes de formstøbte betonbænke med indlagt fodlys, der omkredser den rektangulære lurblæser-skov af stållysmaster og spinkle kirsebærtræer, der vil vokse sig større og grønnere med årene.

Helt forvist fra området er motoriserede køretøjer dog ikke, for de to dele af den aflange plads er netop delt op i to forskellige dele af Lavendelstrædes munding, hvorfra biler stadig har lov at svinge ud på Vester Voldgade.

dsc_1585_.jpgdsc_1580_.jpgdsc_1773_.jpg

Fakta

Vartov

Opført i 1725 som hospital.

Huser i dag Grundtvisk Forum, der blandt andet benytter bygningskomplekset til kursus- og konferencested.

I 1839-72 var N.F.S. Grundtvig præst i den indbyggede Vartov Kirke, der ligger på Vartovs bagside i Løngangsstræde.

Fakta

Lurblæserne

En statue af to lurblæsere i bronze, placeret på en høj teglsøjle.

Rejst i 1914 til minde om byens berømte brygger J.C. Jacobsen.

Ifølge legenden trutter lurblæserne i hornet, når en jomfru passerer 20 meter under dem.

Nyt navn på vej

"Pladsen ved Vartov" er måske ikke det mest mundrette navn og indeholder den indbyggede mulighed for sproglige misforståelser, at Vartov jo er en bygning og ikke et torv. Til at bidrage til forvirringen er den officielle postadresse her "Rådhuspladsen".

Alt det arbejder Københavns Vejnavnenævn dog på at rode bod på ved at omdøbe det nyindrettede hjørne til Axel Axgils Plads.

Den verdensberømte forkæmper for homoseksuelles rettigheder var i 1989 halvdelen af verdens første registrerede partnerskab. Og det var lige ovre på Rådhuset, at Axel Axgil blev gift med sin Eigil, efter 40 års forlovelse.

Efter sin død i 2011, afslørede det danske homo-ikon i en posthum portrætbog, at partneren havde en hemmeligholdt fortid som nazist. Det har skabt en smule blæst om navneforslaget, men slipper det helskinnet gennem høringsperioden, hedder Pladsen ved Vartov så Axel Axgils Plads, når kirsebærtræerne omkring Lurblæserne står i fuldt sensommer-flor.

dsc_1759_.jpg

Opdatering: Pladsen ved Vartov fik i 2014 navnet Regnbuepladsen.

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer i dag adgang til langt størstedelen vores indhold.

Den artikel du lige har læst, var der gratis adgang til, men langt de fleste skal man være medlem for at læse.

Den gode nyhed er, at medlemskaber starter ved blot 29 kroner om måneden.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling