pixel

Stockholm lukker centrum for fossile biler fra 2025

Den svenske hovedstad går håndfast til værks og forbyder benzin- og dieselbiler allerede fra om godt et år.

stockholm biler nat

I København ville politikerne have en undersøgelse af, om det måske kunne lade sig gøre fra 2030. Men i broderlandets hovedstad er man gået anderledes resolut til værks.

Stockholm har netop annonceret, at man forbyder al kørsel med benzin- og dieselbiler allerede fra 2025 — altså fra om godt og vel et år.

Det beretter Sveriges TV.

I første omgang er der dog langt fra tale om hele byen, men om et mindre område på cirka 0,2 km2 i den indre by — svarende til omkring 20% af størrelsen på Københavns Middelalderby.

Området er valgt, fordi der her er særligt mange fodgængere, cyklende og handlende som man gerne vil skabe bedre forhold på gaden for. 

"Målsætningen er at skabe bedre luft og bedre lydmiljø," siger Lars Strömgren der er viceborgmester for transport i Stockholm.

Det er planen, at man i starten af 2025 vurderer, om zonen skal udvides til at omfatte et større område allerede på dette tidspunkt. Intentionen er ifølge Strömgren, at den skal blive større.

Skal inspirere flere

Ifølge Strömgren og Stockholm Kommune ønskede man ikke at lave en model som f.eks. i London, hvor man kan betale sig fra at køre med en ældre benzin- eller dieselbil der udleder flere partikler end over en fastsat grænse.

Londons såkaldte ULEZ (Ultra Low Emission Zone) er netop blevet udvidet og dækker nu hele den britiske hovedstad. Kører man i en bil der forurener mere end tilladt, koster det 107 kroner pr. dag at køre i zonen.   

I Stockholm har man i stedet valgt at lukke helt af for alle fossile køretøjer, og kun elbiler må køre ind i området — bortset fra nogle enkelte undtagelser som f.eks. ambulancer og handicappede uden en elbil.

Udover at skabe bedre luft- og lydforhold i et område i den indre by, håber man i Stockholm på, at tiltaget kan få flere til at anskaffe sig elbiler — eller overveje om man overhovedet bør købe en bil.

Ifølge Reuters mener firmaer i transportsektoren, at de nye planer går for langt. Her så man hellere, at byen fokuserede på at sætte flere ladestandere op, så skiftet til elbiler sker ved frivillighedens kraft.

Tiltaget er gennemført på initiativ af Miljøpartiet, der i koalition med flere andre partier har flertal i Stockholms udgave af Borgerrepræsentationen, hvor der sidder 101 medlemmer.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling