Er du typen, der får kvalme af sprogkonstellationer, der dyppes i følelsesfondue, behøver du ikke engang læse nærværende anmeldelse færdig, men blot konkludere at Kristina Stoltzs anden roman, ’Æsel’, ikke er noget for dig.
Er du til gengæld oprigtigt interesseret i at få et overlegent litterært og overbevisende bud på, hvordan to afghanske teenagedrenge flygter gennem seks lande fra hjemmet til onklen i Sverige, der er deres eneste fremtidshåb, så læn dig tilbage og nyd de 271 sider.
Historien byder på menneskesmuglere, førstekærligheder, sufisheiker og venskab - flettet ind i grusomt usikre håb for fremtiden og hjerteskærende barndomme. Alt sammen i et hyperbeskrevet univers. Nogle steder kunne Stoltz måske have sparet en fortælling eller to væk, men man forstår på den anden side godt, hvorfor det kan have været svært at lade dem ligge.
Fiktiv realisme, er bogens genre blevet kaldt, da forfatteren har skrevet romanen på baggrund af virkelige flygtninges fortællinger. Stoltz’ første roman blev betegnet magisk realisme, og arven herfra klæder fortællingen i ’Æsel’.
Denne autencitet-møder-eventyrlig-næsten-drømmeagtig-beretning er blot med til at styrke indlevelsen i de skildrede skæbner. Med andre ord er bogen helt klart læseværdig. Hvis du altså kan holde intensiteten ud!
Indsend kommentar