pixel

Kalvebodens vandfaste pioner

Der er faktisk caféliv blandt de kønsløse kontordomiciler

kbh magasin

Fakta

Café IDAbryggen
Kalvebod Brygge 31-33
Kbh V

Du har sikkert set den på afstand når du har daset en varm sommerdag på Islands Brygge. Ovre på den anden side ligger café IDAbryggen nemlig som en overdækket oase på vandet og skaber liv på den ellers kontorramte brygge.

idabryggen05_lysere.jpg

Fra maj til september kan man nyde formiddagens første stråler på caféen der på solrige dage holder åbent indtil folk går hjem, eller solen forsvinder bag Kalvebod Brygges mange kontorer. I weekenden regerer brunchen på menukortet, og stunden mellem morgenmad og frokost er det perfekte tidspunkt at besøge caféen på.

”Om formiddagen kommer solen inde fra byen og hele vejen hen over os. Den sidder lige i øjet,” fortæller restaurantchef Martin Flambart. Den første søndag i måneden står den på jazzbrunch med livemusik, og når jazzfestivalen rammer byen i starten af juli, lægger caféen gulv til en god håndfuld koncerter.

idabryggen03.jpg

Når ugen går på hæld, er der et par faste traditioner på vandet. Hver torsdag arrangerer en af stedets tjenere livemusik, stand-up eller dj’s der underholder, mens du nyder en af stedets mange specialøl. For eksempel Skovlyst Birkebryg der er brygget på birketræssaft eller en jamaicansk Red Stripe. På ugens sidste arbejdsdag er der fredagsbar på vandet.

”Hvis vejret er godt, er her sjaskfyldt og så bliver folk hængende og laver det om til en fest. Der er ikke rigtig nogen naboer, og dermed ingen der brokker sig. Det er fordelen ved at vi ligger her,” siger Martin Flambart.

idabryggen02.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling