En by med plads til alle — der er brug for alle boligformer i København

Hvis vi klumper os sammen i en type boliger, lukker vi os om os selv.

Der er en boligpolitisk kamp i gang i København som går ud over byen. Fortalerne for henholdsvis ejerboliger og almene boliger mener, at alene deres boligform kan fremtidssikre København som en god boligby for alle.

Det er helt forkert. Sandheden er nemlig, at der ikke er tale om et enten eller — men derimod om et både og. For de to ejerformer er begge livsnødvendige for udviklingen af København.

Blandede boligformer skaber tillid og tryghed

De skarpe ideologiske fronter mellem individualisme overfor fællesskab må nu afløses af en forståelse for, at kun gennem blandede ejerformer, som også inkluderer privat udlejning, bliver der plads til alle i København.

Boligformerne har nemlig hver især deres fordele.

Ejerboliger skaber stabilitet i et boligområde, da boligejere flytter langt sjældnere end lejere. 

Lejeboliger er den mest fleksible boligform, der bl.a. sikrer hurtig adgang til boliger for den udenlandske medarbejder som kommer til København.

Almene boliger løfter den boligsociale opgave og giver plads og rum til beboere med almindelige indkomster.

Boligformerne fletter sig positivt ind i hinanden og bidrager sammen med ungdomsboliger til levende og trygge boligområder.

Mange erhvervsaktive beboere går igennem det blandede boligområde morgen og eftermiddag, en række ældre beboere benytter området i dagtimerne, og er der ungdomsboliger, skaber de studerendes trafik også sent om aftenen tryghed i området.

Ghettoer er skidt for vores boligliv. Uanset om der er tale om et udsat boligområde eller om et indadvendt og selvtilstrækkeligt rigmandskvarter. Klumper vi os for meget sammen med ligesindede, lukker vi os om os selv.

Vores sammenhængskraft i Danmark bygger på tillid, og kun ved at træffe andre mennesker i den blandede by, får vi nedbrudt fordommene og forskrækkelserne overfor andre. Blandede ejerformer i et boligområde bidrager til netop dét, der kitter os sammen som land — tillid og imødekommenhed.

Det er derfor alle os i bygge- og ejendomsbranchen skal tage vores ansvar på os. Vi arbejder ikke kun med mursten, men med rammerne for borgernes livsvilkår, trivsel og tryghed — og dermed vores lands fremtid, hvis man skal udtrykke det lidt højtideligt.

København vokser og vokser — men hvor skal folk bo?

Københavnerne er generelt set blevet mere velhavende, og byen skal holde på sine gode skattebetalere. Også derfor skal der være plads til ejerboliger.

Undersøgelser viser, at et stort flertal af danskerne ønsker at eje deres egen bolig. Men der skal også være rum til andre: Dem der ikke kan købe en bolig, dem der helst vil leje, eller dem der foretrækker at bo alment med de fællesskaber og muligheder det indebærer

København vokser fortsat og har nu flere end 650.000 borgere. Alene i 2022 fik byen 9.200 nye indbyggere.

Fremtiden byder også på vækst for Københavns Kommune, som forventes at vokse med omkring 100.000 indbyggere frem mod 2050.

Blandt Københavns tolv bydele er det især bydelene med store udviklingsområder, der forventes at vokse. Det er især Nordhavn, Amager Strandpark/Nordøstamager og Østhavnen, hvor det forventede byggeri af mange nye boliger medfører stor befolkningstilvækst.

• Byens Liv
• København

Byens nye boliger er faldet fra 100 til 60 m2 på blot fem år

Københavns gennemsnitlige boligstørrelse er faldet drastisk — men det gør ikke nødvendigvis boligerne betalelige.

læs

Men befolkningsprognosen viser også, at der ventes mange nye beboere i områder som Ørestad, Sydhavn, Carlsberg Byen og Jernbanebyen, hvor det gamle jernbaneterræn nu bliver transformeret til en helt ny bydel. Til juni åbner metrostrækningen M4 og forbinder dermed effektivt Sydhavnen og Valby med resten af byen.

Men disse udviklingsområder vil snart blive fyldt helt op med boliger og løser ikke i sig selv problemet med at skaffe boliger til alle. Derfor er Lynetteholm-projektet helt vitalt for Københavns udvikling.

Men en grøn kystlinje i form af et kystlandskab ud mod Øresund som beskytter byen mod oversvømmelser bliver Lynetteholm et langsigtet og nødvendigt bidrag til byens udvikling. 

Lynetteholm skal sikre et grønt, bæredygtigt København med plads til alle — og være forsynet med infrastruktur, der kan reducere trafikken i resten af byen.

Op mod 35.000 kommende københavnere skal bo på Lynetteholm. De skal både bo til leje i privat udlejningsbyggeri, i almene boliger og have mulighed for at eje deres boliger.

Modstanderne af Lynetteholm skylder os alle svar på et enkelt spørgsmål: Hvis ikke på Lynetteholm, hvor skal de nye københavnere så bo?

For fortætning af eksisterende byggeri er godt nok. Det samme er boliger i de tidligere tagetager og indretning af mindre fleksible boliger. Men det batter ikke. Kun ved at udvide København lidt ud i havet bliver der plads nok. 

Det er ikke en ny idé. København opstod i sin tid på samme måde. Engang gik vandkanten ved Gammel Strand midt i byen.

Nu er det tid til at flytte grænserne for byens udvikling nok engang.

Men grænserne i vores hoveder skal også flyttes. Væk med fordomme om hinanden — og goddag til gensidig inspiration og blandede ejerformer i nærmiljøerne.

—

Deltag i debatten om byen. Indsend argumenterede indlæg på 500-1.000 ord til opinion@magasinetkbh.dk.