pixel

Feminin spire i Ørestad

Shop modegear og boliglir med udsigt til byens mest berømte beboelseskompleks

kbh magasin

Fakta

No. 37 Cph
Ørestads Boulevard 37
Kbh S

man-fre 10-17.30
lør 10-14

Uden for åbningstiden har No. 37 Cph også en ganske velfungerende webshop.

Sidst der faldt en bemærkning om Ørestads ødemark her på sitet, informerede en uenig læser undertegnede om, at der faktisk var en masse gode ting i gang ude i 2300. Og at Ørestad var en succes på sin egen måde.

Og minsandten om man ikke allerede her en uge efter påtalen får nys om, at to modige modeentusiaster har åbnet butik i det grønne boligkompleks, som ligger midt på boulevarden, 300 meter fra VM-bjerget og den ombejlede No. 55 Food Shop.

"Da vi havde åbningsfest spurgte en journalist fra Ørestadsavisen, hvad vi var. Og så sagde vi, at vi var pionérer. For det synes vi altså, vi er," griner den ene ejer Kirstine.

facade.hjoerne.jpg

På spørgsmålet om hvorfor man dog har valgt at lægge butikken her, falder svaret prompte:

"Altså det giver jo ikke mening at lægge sig på Islands Brygge, for der ligger jo allerede en masse butikker som vores. Og så synes vi, at der skete for lidt herude. Og det ville vi gerne gøre noget ved."

No. 37 Cph, som butikken hedder, serverer sæsonvarer fra danske designere som Nümph, Tusnelda Bloch og Selected Femme og internationale navne som Ivana Helsinki, Gat Rimon og Fly London.

På opfordring fra kunderne, der i høj grad udgøres af nybagte mødre på tur, har de to veninder besluttet at udvide sortimentet med et børnehjørne og en masse tøset tingeltangel. Biksen er nemlig også Louise og Kirstines feminine frirum fra to testosterondrevne hjem, der styres med hånd barnehånd af de to veninders smådrenge: "Her kan vi få udløb for vores behov for lilla og lyserød," griner Kirstine.

bird_on_wire.jpg

I erkendelse af at det kræver lidt lokkemad at trække folk til Ørestad har pigerne valgt at slå sig på den gode service.

Får du for eksempel røde knopper af små prøverum kan du bare nuppe klæderne med dig hjem hvor spejl og lyssætning som regel gør en bedre figur og returnere dit indkøb op til to uger derefter.

proeverum.jpg

Var det noget med shoppeaften for veninderne holder No. 37 Cph også gerne længe åbnet bare for jer. Og skulle d'damer ønske bobler dertil, kan det også lade sig gøre.

groenfacade.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling