Gett

Retssalsdramaer er tunge. Dette israelske retssalsdrama er endnu tungere. ’Gett’ gør ondt, men er en berettiget, relevant skildring af, hvordan mennesker holder hinanden som gidsler i hverdagen.

Vivian Ansalem (Ronit Elkabetz), en jødisk frisør, vil skilles fra sin mand (Simon Abkarian). Han vil ikke. Og så kan hun ikke få skilsmissen i det israelske samfund. Derfor må hun og manden tilbage i retten i godt fem år, før en løsning viser sig.

Gennem møderne ser man, hvordan det er kommet så langt ud, og hvordan det er som kvinde at være fanget i et patriarkalsk samfund. Hun kan intet gøre, så længe han ikke vil, og de tre mandlige rabbinerdommere i den religiøse retssal giver hende ingen forståelse og ingen muligheder.

’Gett’ (som betyder skilsmisse) har bestemt sin berettigelse i tider som disse, hvor det for os i vestlige lande bliver tydeligere, hvor undertrykkende nogle religiøse samfund er. Filmen skildrer smertefuldt hvor umuligt det er at være kvinde i det Israelske samfund. Langt hen ad vejen følte jeg nærmest blødende med Vivian. Dramaet var så ubehageligt, at jeg bare ville ud af biografen, men jeg blev, fordi jeg brændende ønskede at det skulle lykkes for hende.

’Gett’ er et velorkestreret, minimalistisk, moderne kammerspil, filmet på en fintfølende afslørende måde af to instruktører, som bevidst bruger kropsproget til at fortælle historien. De bruger filmens virkemidler til udtrykkeligt at vise, hvor smerteligt det er at skulle kæmpe for sin frihed i fem år!

Man kan stille spørgsmålstegn ved, hvad denne film skal give et dansk publikum, hvis den kun bliver brugt til at forstærke fordomme. Men ser man den med forståelse for menneskeheden, kan den give en forståelse for livet i de nedarvede patriarkalske samfund, og hvordan det ødelægger de mænd og kvinder, som lever i det. Vivians mand bliver ved med at ødelægge. Ikke fordi han vil, men fordi han kan. Fordi hans mandlige ego er centrum i det samfund, han lever i.

Det er forståeligt at denne her film er blevet lavet. For den skal laves. Det er vigtigt at vi også i de vestlige lande ved, hvordan kvinder undertrykkes rundt om i verden. Men ’Gett’ manifesterer langtrukkent sit budskab så eftertrykkeligt at man næsten har det tatoveret i panden, når man går ud af biografen med en følelse af at blive kvalt langsomt.