Klassefesten

’Klassefesten’ er middelmådighedens sejr.

Efter år med kvindekomedier om midtvejskriser, kommer der nu en dansk pendant. De tre gymnasiekammerater Niels (Nicolaj Kopernikus), Andreas (Anders W. Berthelsen) og Thomas (Troels Lyby) skal til 25 års-jubilæum i deres gamle klasse.

De tre herrer tager på en drengerøvstur til festen i København over weekenden, hvor klassefesten skal stå. Fra forstædernes tågede dis stiger de op og gør sig klar til den rene, hårde fest i hovedstadens natteliv, hvor kun Thomas, der aldrig har været bundet til familie og forpligtelser, forstår at gebærde sig. Thomas er musiker og lægger damer ned. Andreas er fraskilt og synes hele verden er imod ham. Niels er i tvivl om sit liv, sin kone og sin fremtid.

Altså er vi på tur med tre arketyper. Det kommer der en ordentlig portion blandede maltbolsjer ud af. For eksempel er det tydeligt, at skuespillerne har moret sig med at lave filmen. De har fået lov til at spille flere scener helt ud. Blandt andet en meget (meget!) lang scene, hvor rockmusikeren lærer de andre at barbere boller. Hvem der vil more sig over denne scene, skal her være usagt, men der er ingen tvivl om, at skuespillere og instruktør synes, den er hylende morsom.

Instruktør Niels Nørløv udfordrer ganske enkelt ikke sine skuespillere nok, selvom han egentlig i flere scener har et rimeligt manuskript at spille op ad. Der er både velfungerende situationskomik, rappe replikker og kunstpauser på de sjove steder. Så ’Klassefesten’ er klart et nøk op ad for Nørløv, der tidligere er kendt for ’Anja og Viktor – brændende kærlighed’ samt flere afsnit af ’2900 Happiness’, ’Sommer’ og ’Den som dræber’.

For sandheden er, at man i flere scener underholdes af ’Klassefesten’, hvor især Troels Lyby leverer komisk timing. Det gør Anders W. Bertelsen til gengæld ikke, og Nikolaj Kopernikus er egentlig bare Nikolaj Kopernikus. En sød, velmenende, dansk Fedtmule. ’Klassefesten’ er et par træk på smilebåndene, men når man kalder det en komedie, vil vi altså gerne skraldgrine.