pixel

Min nye veninde

  • François Ozon
  • 3

Fakta

DRAMA
Premiere 4. juni 2015

Originaltitel: 'Une nouvelle amie'

Hvis ikke man allerede er bekendt med den franske instruktørs noget specielle univers, vil dette næppe være det bedste sted at starte. For selv for denne anmelder, der ellers har holdt meget af Ozons tidligere film, er ’Min nye veninde’ lige en tand for fortænkt. Og værre end det: Faktisk en anelse langtrukken og kedsommelig.

Da Laura dør efter kortvarig sygdom, efterlader hun en sønderknust mand, David (Romain Duris), et spædbarn og ikke mindst barndomsveninden Claire (Anais Demoustier). Claire har svært ved at komme sig over tabet af sin bedste veninde, men får for alvor et chok, da hun overrasker David iført dametøj.

Efter en stærk indledende modstand begynder Claire imidlertid at føle sig godt tilpas med Davids kvindelige alter ego, Virginia, og derefter udvikler historien sig fra at handle om sorg og tab til at blive en film om kønsidentitet og seksualitet, hvor alle tænkelige varianter af begge dele dukker op.

For at starte med det positive: Ozon har en uforlignelig evne til at lege med publikums forventninger. Især filmens første sekvens er virkelig elegant og overraskende. Og også måden, Claires og Lauras opvækst og nære venskab skildres på i ganske få scener, vidner om et stort visuelt overskud og talent for at bruge de filmiske virkemidler.

Der, hvor filmen halter for mig, er psykologien bag karaktererne. Der er mange film, som trækker tilskueren ind i en anderledes og mere eller mindre ekstrem verden – se bare Coen-brødrene, hvis hovedpersoner alle er excentriske weirdos. Men her føles universet bare ikke ægte, psykologien halter og man har derfor som tilskuer svært ved at engagere sig i personerne. Dette skyldes dog ikke skuespillerne, for især Anais Demoustier gør det fremragende i rollen som Claire.

’Min nye veninde’ er baseret på den engelske krimiforfatter Ruth Rendells roman af samme navn. Men der er bestemt ikke noget krimielement i denne film. Derimod er der en ordentlig spandfuld melodrama, som nogen sikkert vil finde ekstremt romantisk, men som i min optik for alvor kammer over i en fuldstændig urealistisk og letkøbt slutning. Jeg forlod i hvert fald biografen ret skuffet, for jeg havde høje forventninger, som altså bestemt ikke blev indfriet.

Mest læste

seneste
film

Challengers
4.02

Luca Guadagnino
Civil War
4.02

Alex Garland
Hammarskjöld
4.02

Per Fly
Abigail
4.02

Matt Bettinell-Olpin, Tyler Gillett
Back to Black
3

Sam Taylor-Johnson
Birthday Girl
4.02

Michael Noer

seneste
scene

Under dybet
4.02

Operaen
Stolthed og fordom
5.04

Betty Nansen Teatret
Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling