National­museet skal bygges (markant) om

Bygningerne gemmer på de mest markante symboler på Danmarks historie og har selv flere hundrede år på bagen. Så for de fleste står Nationalmuseet nok som noget ligeså uomskifteligt som dets indmad — og som naboen Christiansborg.

Men nu skal museet grundigt ombygges med både nedrivninger og nybyggeri i op til 27 meters højde.

Dét står klart med den politiske behandling af rammerne for den arkitektkonkurrence, der snart vil blive udskrevet.   

"Topmoderne"

De første tanker om et nyt Nationalmuseum stammer fra 2021, hvor regeringen satte gang i en forundersøgelse, der skulle se nærmere på mulighederne.

Der blev afsat 12 millioner kr. til arbejdet, og ved den lejlighed lød det fra kulturministeren, at hvis Nationalmuseet skal være et samlingspunkt for både danskere og turister, så "kræver [det] moderne faciliteter på museet. Regeringen vil derfor undersøge rammer og muligheder for, at Nationalmuseet kan bygges om til et topmoderne museum." 

Processen er nu kommet så langt, at der skal sættes gang i en egentlig arkitektkonkurrence.

Og allerede nu står det klart, hvad rammerne for forvandlingen bliver.

Indendørs skal Nationalmuseet have betydeligt større lokaler med højere til loftet i stedet for de lidt lavloftede længer, som præger museet i dag — og som begrænser mulighederne for at lave mere kreative udstillinger.

Og så skal museet åbnes op mod byen. I dag er det meste af det store bygningskompleks lukket af for omgivelserne, og planen er, at der bliver "gennembrudt facader", så by og museum bedre kan blive integreret med hinanden.      

Åbning mod byen

Dele af Nationalmuseet er fredet, så når arkitektstanden nu skal i gang med at tegne forslag til en ny, "topmoderne" udgave, så kan de ikke bare rasere grunden og skifte ud med en ny version i glas og stål med indbygget parkeringskælder. 

'Prinsens Palæ', der er den del der vender ud mod Frederiksholms Kanal, er fra 1700-tallet og skal bevares i sin helhed, da det er fredet.

Facaderne vil på alle museets sider overordnet set skulle bibeholde deres ydre fremtræden, men der kan altså brydes igennem dem flere steder, for at vende museet mere ud mod byen — noget som markant vil kunne ændre, hvordan museet opleves udefra.

Der lægges særligt op til, at museet åbnes op ud mod den cykel- og fodgængervenlige Vester Voldgade. I dag er hele Nationalmuseets facade mod denne vigtige og grønne gade lukket af — bortset fra en indkørsel til varebiler.

Mod den stærkt trafikerede Stormgade har museet nok sin mest udfordrede facade. Den brølende, osende trafik gør Stormgade til et sted man som fodgænger bare vil have overstået — også selv om hele museet her er flankeret af en lang og malerisk søjlegang.   

Også her lægges der dog op til, at museet bliver åbnet op mod omgivelserne — f.eks. i form af vinduer der giver kig ind til udstillingerne. Men "af hensyn til trafiksikkerhed bør der ikke etableres [...] publikumsadgange i Stormgade," hedder det.

Nedrivning og 27 meter

Inde bag facaderne åbnes der op for, at Nationalmuseets indre kan blive markant omtænkt.

En stor del af museet er opført i 1930'erne, og i 1990'erne blev der foretaget en omfattende ombygning — blandt andet med overdækningen af det gårdrum, der nu udgør museets foyer.

Særligt byggeriet fra 90'erne er ikke vurderet bevaringsværdigt og er øremærket enten nedrivning eller omfattende ombygning. 

I den vestlige del af museet, der blandt andet omfatter foyeren, vil der kunne bygges i op til 30 meters højde over havet. Da museet selv ligger cirka tre meter hævet over vandet i Frederiksholms Kanal, betyder det, at nyt byggeri må rage 27 meter op i luften.

Dét er højere end det eksistererende byggeri, og derfor får arkitekterne besked på at udvikle de høje idéer "under hensyn til museumskompleksets egne arkitektoniske grundelementer, til det følsomme nærmiljø omkring museet og til det samlede taglandskab i området," hedder det.

Det nye skal altså indpasse sig i det gamle, uden at der dog er noget krav om, at selve formsproget gør det. Statens Museum for Kunsts tilbygning fra 1998 er et eksempel på en museumsudvidelse, der i højde og drøjde lader sig diktere af det eksisterende, men som stilmæssigt skiller sig markant ud.  

Fordobling

Nationalmuseet er et statsligt anliggende, men fordi det ligger i Københavns Kommune, skal kommunen lave en lokalplan for byggeriet. Når den proces snart går i gang, kan byens politikere vælge at justere på de rammer for arkitektkonkurrencen, som nu er blevet skitseret.

De kan f.eks. vælge, at arkitektforslagene til det nye museum ikke må gå op i 27 meters højde — eller at de må gå endnu højere.    

Så snart politikerne har vedtaget de endelige rammer, udskrives konkurrencen. Man forventer, at den egentlige lokalplansproces — indeholdende det vindende forslag — kan startes op midt i 2025.

Projektet er stort og følsomt og vil derfor tage noget tid at gennemarbejde. Et endeligt, vedtaget projekt kan ligge klar i starten af 2027, og herefter vil der i princippet være åbnet op for, at nedrivninger og nyopførelser kan gå i gang.

Nationalmuseet havde i 2019 485.000 besøgende. Efter ombygningen forventer man at nå op på 840.000 — altså tæt på en fordobling.