Old School Special: Børsens historie

Hundreder af triste og tavse mennesker så til omkring vandet i Slotsholmens Kanal, da København — og Danmark — mistede et af sine mest elskede symboler og ikoner.

Da de værste flammer up på eftermiddagen ebbede ud, stod det klart for alle, at en stor del af Børsen var væk — mindst halvdelen. Dele af ydermurene vil formentlig kunne bevares, når der nu skal ryddes op i resterne, men ellers ser det skidt ud for det meste af byggeriet fra 1624.   

Mindre end fem timer efter branden startede — og mens flammer stadig slikkede op ad det gamle klenodie — lød det dog i en samlet udtalelse fra alle borgmestere på Københavns Rådhus:     

"Det er vigtigt, at vi som samfund — privat, offentlig, virksomheder og institutioner — nu arbejder sammen om at få genrejst den ikoniske bygning."

Vi ser her tilbage på, hvad København mistede i dag — men som forhåbentlig kommer igen i form af en genopbygning.

1611

Hvor Børsen stod indtil 16. april 2024, er der i 1611 blot vand.

Christianshavn findes ikke endnu, og Sjælland — og København — "stopper" omtrent ud for, hvor Christiansborg ligger i dag. 

1618

I 1618 anlægger man en smal dæmning ud i havnens vand. Den skal være en del af forbindelsen til Christianshavn, som Christian den IV har iværksat anlægget af blot to år tidligere. 

1619

Som den stikker ud i vandet — og med bolværk på begge sider — mener Christian IV, at den nye dæmning er velegnet til en ny handelsbygning.

Her kan handelsskibe lægge til på begge sider, og det vil gøre det let at laste og losse skibene — med bygningen som et naturligt stop for skibenes varer.

Byggeriet af den nye 'Børsen' sættes derfor i værk.

At opføre et stort, tungt byggeri på en nyanlagt dæmning er ikke helt ligetil, og der rammes mange pæle ned i jorden for at skabe et ordentligt fundament for bygningen. 

1624

Byggeriet af selve bygningen går i gang i 1620, og efter blot fire års arbejde står den færdig i 1624 — med et tag af bly.

En plade med en tekst på latin fortæller, hvad bygningens funktion er. Den danske oversættelse lyder blandt andet, at:

"[Christian IV havde] iver for at forøge sine lande med rige handelssteder og grundlagde den danske børs, som De ser her, ikke til Merkurs og Lavernas hemmelige kunster, men først om fremmest til guds ære til indbringende brug for købere og sælgere."

Laverna er den romerske gudinde for tyve og underverdenen. Merkur er guden for handel, men også for snyd og tyveri. 

Børsen skal altså være et sted for ærlig handel i gudfrygtighed.  

1625

Det nu berømte spir med de snoede dragehaler kommer til det følgende år.

Det var formentlig ikke en del af de oprindelige planer for bygningen, og man må forstærke bjælkeværket for at gøre konstruktionen stærk nok til at bære tårnet, som ikke bliver lettere af, at også dét beklædes med bly. 

1628

Børsen tages i brug. Den lange rampe fra slotspladsen op til hovedindgangens gavl — som stadig findes i dag — vidner om, at Børsen ikke er et sted man sidder bag støvede skriveborde og handler værdipapirer.

Alle typer varer bliver fragtet op og ned ad rampen — og lastet på, og losset fra, de skibe, der lægger til helt op ad bygningen på begge sider.

Det må have været et imponerede syn at se Børsen omgivet af vand, skibe og tårnhøje, flagbeklædte master på tre sider.     

I boder i stueetagen sidder købmændene og køber og sælger de varer, der strømmer gennem huset.

1728

København brænder i 60 timer og flammerne ødelægger omkring 30% af byen.

Ilden når også til Gammel Strand men bremses her af kanalens vand, og Børsen går fri og overlever uden en skramme. 

1775

Børsen er nedslidt. Trapper og gulve er i forfærdelig stand, og det regner gennem taget. Spiret er i endnu værre forfatning.

Bygningen bliver hovedrenoveret på statens regning, og dragerne på spiret får nye haler — lavet af fyrretræ som igen beklædes med bly.

1794

Det første Christiansborg — lige ved siden af Børsen — brænder helt ned, men Børsen overlever igen uden en skramme.

1814

Det er særligt handelen med varer, der bliver ved med at slide på den nu næsten 200 år gamle bygning.

Derfor starter en transformation hen imod, at Børsen i stedet skal være en kontorbygning.

Omkring 1830 renoveres bygningen igen, så det nye kontorfolk ikke skal sidde i alt for slidte lokaler fra de gamle handelsdage.    

1855

Et nøgleår for Børsen: Staten sælger Børsen.

Køber er et societet af private grossister — altså handlende der køber store varepartier og sælger dem videre til detailhandel.

I salgsaftalen hedder det, at køber skal bevare bygningens arkitektoniske ydre — af nogen kaldet det første forsøg på bygningsfredning i Danmarks historie. Senere bliver Børsen landets første bygning, der formelt er fredet.

Det indre af Børsen ombygges markant — blandt andet med en ny forhal og en ny 'Børssal'.

1878

254 år efter Børsen stod færdig, får bygningen endelig et kobbertag i stedet for et blytag — noget som havde været ønsket længe.

Dragespiret får dog lov at beholde sin blybeklædning.

Det er derfor, man frem til 2023 kan se et grønt tag på Børsen, mens dragehalerne har blyets grå-sort nuance. Kun kobber irrer. 

Samtidig bliver det originale murværk belagt med cementsten med imiterede murstenstegninger, hvilket senere skaber problemer, da de "falske sten" spærrer fugt inde i bygningen.   

1884 

Børsens nabo Christiansborg brænder igen helt ned — og igen slipper Børsen helt uskadt.  

1942

Store dele af Børsens indre ombygges igen — denne gang i en mere moderne stil.

Kun Børssalen og en række kontorer får lov at beholde den historistiske stil, der primært stammer fra 1800-tallet. 

2022 

Det er nu Dansk Erhverv, der ejer Børsen, og med et budget på over 200 millioner kroner — heraf omkring 75 millioner kroner i fondsstøtte — sætter de gang i en større renovering af Børsen.

Blandt andet skal murværket føres tilbage til sit originale udseende og hele kobbertaget udskiftes.

Arbejdet skal gerne bringe Børsens ydre tilbage til, hvordan bygningen har set ud i 1600-tallet.

16. april 2024

I morgentimerne en solbeskinnet tirsdag starter en lille brand et sted i Børsen.

Mindre end to timer senere står det meste af bygningen i flammer, og det brændende dragespir kollapser og falder ned i Slotsholmsgade.

Hen på eftermiddagen er det meste af den 400 år gamle Børsen væk.   

Allerede inden dagen er omme er københavnske borgmestre og kulturministeren ude med meldinger om, at Børsen skal genopbygges.

Og ejeren Dansk Erhverv udtrykker det helt klart: "Børsen vil blive genopbygget".

400 års historie kan ikke genskabes, men det kan et bybillede, der nu mangler ét af de tre byggerier, som de fleste forbinder med Christian IVs 1600-tals København:

Rosenborg, Rundetårn og Børsen.    

Fotos herunder af Magasinet KBH