pixel

Sømands- eller snageteater?

En skude i Sydhavn og et hjem i Blågårdsgade udgør to alternative teaterrum.

kbh magasin

Fakta

Fjerde til venstre

Episode 1: 14.-18.april
Episode 2: 25.-29. april
Episode 3: 6.-10. maj
Episode 4: 16.-20. maj

Mødested på Nørrebrosiden af Dronning Louises Bro

Enkeltbillet: 100 kroner
(70 kroner for studerende under 25)

Rabat hvis man køber billet til alle fire episoder.

Se en teaser-video for episode 1

Fakta

MASKINE

16.-28. april

Art ship Illutron
Teglholmens Østkaj 43, Kbh SV

Billet: 75 kroner
(60 kroner for unge under 25)

Københavnerne har et par helt usædvanlige teateroplevelser i vente. For hvem siger, at teaterforestillinger kun kan foregå på skrå brædder? Og skal der absolut være er tungt fortæppe af velour?

To vidt forskellige forestillinger har skiftet de traditionelle teaterrammer ud, for at lave sitespecifikke teaterstykker: stykker, som kan opleves lige dér, hvor handlingen udspiller sig.

I april har begge stykker premiere: 'Fjerde til venstre' i en fjerdesalslejlighed på Nørrebro, og 'MASKINE' i maskinrummet på en skude i Sydhavnen.

Flue på væggen Møder du op med billet på opsamlingsstedet for 'Fjerde til venstre' bliver du ført til en helt almindelig leglighed i Blågårdsgade, hvor hovedpersonparret Mads og Sofie er flyttet sammen.

Mens de pakker flyttekasserne ud, dukker historier fra fremtiden op – lige til at snage i for publikum, som er inviteret med ind i parrets nye tilværelse. Som publikum bliver man nemlig en flue på væggen og kan på allernærmeste hold følge med i parrets fiktive privatliv.

Der er plads til 15 tilskuere i lejligheden, og stykket er delt op i fire episoder: Fra når de første skæbnesvangre flyttekasseflapper åbnes op, til når Mads sidder alene tilbage i den tomme lejlighed.

episode_beskaaret.jpg

Du kan enten vælge at købe billet til alle fire forestillinger, eller for eksempel gå direkte til episode 3 med teaseren: ”Mads og Sofies hjem er perfekt indrettet. De eksperimenterer med spansk tapas og har planlagt deres fælles fremtid. Men en aften møder Sofie sin ekskæreste Lars i byen.”

Hver af de fire episoder får desuden besøg af gæstekunstnere, blandt andet en kontrabassist, en lyddesigner og en vokalgruppe, som hver især synger eller spiller hele lejligheden op.

Til søs i Sydhavnen Er man ikke vild med at snage i Mads og Sofies privatliv, eller er emnet en anelse for ømtåleligt, kan man begive sig ud på en helt anden form for stedsspecifik teateroplevelse.

Teaterforeningen Propan er nemlig rykket til gyngende grund på skibet Illutron, som ligger til kaj i Københavns Sydhavn.

Her har de opsat stykket 'MASKINE', som er en dyster teaterkoncert om fire mennesker skæbne ombord på et skib, mens afgrunden kommer nærmere og nærmere.

illutron_lysere.jpg

Stykket udspiller sig dybt nede i skibets indre, og som tilskuer kommer du helt tæt på skudens dunkende maskiner, metaltrætte gangbroer og de knoklende maskinarbejderes desperation, frustration og indbyrdes kampe.

Sangene er komponeret af bandet Byvejr, og lyden af skramlende instrumenter, havets bølger og ruskende stormvejr, bliver blandet ind i musikken.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling