pixel

The Hunger Games

  • Gary Ross
  • 4.02

Fakta

ACTION / SCI-FI
Premiere 22. marts

Kan en film om børn, der kæmper til døden mod andre børn, være for børnevenlig?

Sammenbidte 'The Hunger Games' trykker i hvert fald aldrig til nogle steder, hvor det kunne risikere at gøre rigtigt ondt på det på forhånd givne kæmpepublikum – de horder af tweens og teens, der verden over river bogserien hurtigere ned fra hylderne, end bibliotekarer og ekspedienter kan nå at stille den op igen.

Set fra sin Tilladt over 11 år-præmis er det dog unægtelig en velgjort, medrivende og usentimental scifi-dystopi for grundskolens ældre elever. Den klæder sig voksent, mener det alvorligt, og er så velkomponeret, at de 142 minutter aldrig føles for mange. Bare lidt forudsigelige og konfliktsky, når det virkelig gælder.

I et diktatorisk fremtidsamerika er The Hunger Games et blodigt reality-tvshow, hvor nationens udvalgte ungdom tvinges til at myrde løs på hinanden i gladiatorkamp. Det er soning for tidligere tiders oprør, forstås.

16-årige Katniss fra kulminedistriktet har ben i næsen og kan jage med bue og pil, og det er nok til at gøre hende til en af favoritterne i den 74. udgave af dødsspillet, da hun melder sig frivilligt, fordi flaskehalsen ellers peger på lillesøsteren. Frivillighed ses normalt kun fra de kamptrænede karriere-deltagere fra de rige distrikter, forstås.

Optakten tager sig velvalgt god tid, og først præcis halvvejs slippes 24 teenagere så løs i arenaen, en kunstig skov. Minuttet senere er de første 6 faldet, og volden er en konstant trussel, men i billedrammen sparsom og aldrig udpenslet. I stedet formidles frygt og kaos med svimle skud, uskarpe vinkler og hylende tinitustoner. Helt uden kække oneliners til at lette stemningen.

Det er ganske gennemført hverken 'Battle Royale' eller for pattebørn, uden at blive for grumt til den tøserige målgruppe. Også den sociale kommentar er underspillet, men latent – og skal tydeligvis skrues op i efterfølgerne.

Når 'The Hunger Games' alligevel ikke slipper for at få stemplet et ”god for en ungdomsfilm at være” i panden, skyldes det overlevelsesspillets helt risikofrie mangel på overraskelser og svære valg. Og så selvfølgelig den lige så uskyldige som utroværdige romance midt i blodbadet, hvor det intense stjerneskud Jennifer Lawrence (der blev Oscar-nomineret for 'Winter's Bone') kommer helt anderledes til kort, end når ungersvendene over for hende svinger med sværd, økser og kasteknive.

Mest læste

seneste
film

Challengers
4.02

Luca Guadagnino
Civil War
4.02

Alex Garland
Hammarskjöld
4.02

Per Fly
Abigail
4.02

Matt Bettinell-Olpin, Tyler Gillett
Back to Black
3

Sam Taylor-Johnson
Birthday Girl
4.02

Michael Noer

seneste
scene

Chicago
5.04

Aarhus Teater
Don Juans Inferno
4.02

Det Kongelige Teater
Under dybet
4.02

Operaen
Stolthed og fordom
5.04

Betty Nansen Teatret
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling