pixel

Vølvens Spådom

  • Republique
  • 4.02

Fakta

MADTEATER
17. oktober - 24. november

Teater af Republique og mad af Mette Martinussen

Foregår ved Dansehallerne i Carlsberg Byen

FOTO: Per Morten Abrahamsen

Forventningsfulde tripper vi hen til tre nordiske piger, der hjerteligt byder os velkommen og ind på en lille terrasse, hvor grønne blade lyser klart fra den omkransende have. Jeg er fuldt garderet og har inviteret en kok og vinblogger med, så jeg ikke undervurderer denne totaloplevelse med alle sanser inviteret.

En gammel kvinde og en lille pige med et kranie på ryggen fører os gennem den mørke have ind i oldnordens univers. Med en magisk talende mund taler pigen af uskyld til os, og Lokes mange muser serverer vin, og en creme af svampe bliver sat på vores læber.

Via en rød snor tripper flokken videre fra drivhuset og op gennem Carlsbergs etager til Fortidens rum. Den sorte snegl på gulvet gemmer på et par sorte øjne, der beretter om verdens oprindelse, og retten er mild og salt som havet og grøn og sort som jorden og græsset.

Senere inviteres vi ind i Lokes festsal, hvor Republique har formået at skabe ægte magi. Et langbord bygget af tusindvis af bøger, der kan åbnes og læses, er dækket som til konger, og ganske dekadent og overvældende strømmer retter ind, båret af Lokes muser. Blandt østers, svinesteg, mintgelé og store knolde af selleri byder Loke op til leg og med sommerfugle i maven, går vi om bord i et sansedyb, hvor selv brødet og smørret smager så fuldendt som et måltid.

Loke (Morten Burian) lokker os ind i sine lege og byder både på kvinder og champagne, inden han snyder min kære vinblogger til at affyre en revolver og dræbe Balder. Dette skal vise sig at have alvorlige konsekvenser, og vi må alle følge med til Ragnarok.

I Carlsbergs kældre bliver vi alle sat på skibet mod underverdenen, og med øl i sorte glas er alle vores sanser indstillet på denne omvæltning.

Forestillingen, der varer over tre timer, byder på virkeligt velsmagende mad, elegante vine og smukke små universer. I Ragnarok fortsætter perfomancen med fed, røget gedeost der knitrer i munden, en sort, tung og sveden drik og is, der smelter verden. En kvinde får taget tøjet af og bliver smurt ind i blod. En strikket gris med blottede bryster trækker papirsbåde efter sig.

Da vi ender i den nye verden, hænger desserten på træerne og eventyret slutter lykkeligt.

Som I kan læse på min kavalers blog, var maden upåklagelig og vinen ganske god. Med hensyn til teatret leverede holdet smukke og grusomme billeder. Teksten, der fortalte os om fortiden, nutiden og fremtiden var skuffende. Den skabte ikke billeder og var for banal. Man kunne have ønsket sig et stærkt poetisk, politisk eller bare syret sprog.

Mætte og opløftede forlader vi Carlsbergs oldunivers, men jeg med en følelse af ikke rigtigt at være blevet bevæget. Skønt jeg nok ikke kunne finde et sjovere sted at spise middag, kunne jeg sagtens finde en teaterforestilling der inspirerede, inddragede eller udfordrede mig mere.

Mest læste

seneste
scene

Under dybet
4.02

Operaen
Stolthed og fordom
5.04

Betty Nansen Teatret
Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
Askepot - The Musical
3

Tivolis Koncertsal
Dansedybet
3

Sort/Hvid

seneste
film

Challengers
4.02

Luca Guadagnino
Civil War
4.02

Alex Garland
Hammarskjöld
4.02

Per Fly
Abigail
4.02

Matt Bettinell-Olpin, Tyler Gillett
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling