Witch Hunters

Det lader til, at Jeremy Renner vikarierer for Bruce Willis som filmverdenens nye, utrættelige helt. Sidste år udfordrede han systemet som genmodificeret 'Bourne Legacy'-agent og tilsluttede sig 'The Avengers' i kampen for verdensfreden.

Igen i år står han klar med riffel, råstyrke og redningsiver. Flankeret af kriminelt smukke Gemma Arterton som timeglasformet østrogenmakker. Mød Hans og Grete anno 2013!

Måske har du undret dig over, hvad der egentlig sker efter eventyrets sædvanlige salut - ”de levede lykkeligt til deres dages ende.” Det har den norske instruktør Tommy Wirkola også. I sin rebootede version af Grimm-brødrenes udødelige søskendeepos, skubber han lykkefinalen til side og tiden femten år frem.

Hans og Grete ernærer sig nu som entreprenante heksejægere. Mystiske børnekidnapninger hjemsøger en undselig landsby, hvor der tales engelsk med tysk accent. Middelaldermenuen står på heksemani, så den driftige duo må vågne op til dåd. Alt imens tilskueren langsomt falder i søvn.

For ja, 'Witch Hunters' er en filmisk sovepille for selv de mest søvnløse.

Åh, hvor havde denne anmelder ønsket det anderledes. Wirkola katapulterede i 2009 himmelhøjt med sin syrede nazi-zombie-komedie, 'Død sne'. Rablende kannibalistiske nazister med forkærlighed for ungt, spændstigt kød. En sand nordisk gysergevinst! Konceptuelt og stilistisk så anti-skandinavisk i sin løjerlige leg med horror og humor.

Hvordan kan den selvsamme instruktør følge op på zombiedelikatessen med en dvask discountvare som 'Witch Hunters'? Er norsk muld lost in translation på amerikansk jord?

Heksejægerne varter op med en anorektisk mager historie uden naturlig fremdrift. Til gengæld får vi fladtrådt forudsigelighed. Hans og Grete har i bedste fald ingen personlighed. I værste fald har Wirkola glemt at opdatere deres sjælelige modenhedsniveau.

Dialogen drøvtygger med infantil pointepondus – ”hævn ændrer ikke fortiden, men det føles sgu godt.” Nå da! Effekterne er med lidt god vilje beståede. Heksekulten er til gengæld mere til grin end til gru med mekaniske miner og amatørskuespil.

Arterton shiner filmen op, men trækkes ned af en uoplagt Renner. Måske filmhelten er ved at være træt efter alle redningsaktionerne. Selv mageløse Peter Stormare skuffer som sur sherif. Suk!

Der er ingen krummer i Hans og Grete. Og dét er ganske vist.