pixel

Nu får cykler og gående bedre plads i Nyhavn

Bløde trafikanter får snart mere plads i Nyhavns skyggeside — men dog mindre end først håbet, og i beton og ikke granit.

nyhavn, luftfoto, inderhavnsbroen

Snart bliver der bedre plads i Nyhavns skyggeside til både at cykle og knipse billeder.

Et politisk flertal i Københavns Kommune har nemlig besluttet at følge Teknik- og Miljøforvaltningens anbefaling om at lave ekstra fortovsplads til gående langs kanalen og gøre hele strækningen til en såkaldt cykelgade, hvor cyklister sætter farten, og biler pænt må holde sig bagved.

Dermed kan den længe ventede ændring af Nyhavns skyggeside langt om længe komme i gang, hvilket uden tvivl vil glæde de horder af menneskemængder, der om sommeren stimler sammen for at berige deres Instagram eller hoppe på kanalrundfarten.

Mindre fortov og ingen granit

Ærindekørsel for biler bliver fortsat tilladt på den sydlige bred af Nyhavn, der ligger i skyggen, fordi husene blokerer for solen, der som bekendt bevæger sig henover den sydlige del af himlen. Bilerne skal dog altså holde farten nede og pænt vente bag de to-hjulede.

Gaden bliver ensrettet i to forskellige retninger, så biler kan køre fra Nyhavnsbroen mod enten Kongens Nytorv eller Inderhavnsbroen, men ikke hele vejen gennem gaden. Dermed vil al gennemkørende trafik med et enkelt greb blive fjernet. I dag er hele gaden ensrettet i samme retning: fra Inderhavnsbroen mod Kongens Nytorv.

Samtidig får det gående folk mere plads på et nyt, bredere fortov langs kanalen. I alt udvides den i dag 2,5 meter brede promenade med et klassisk københavnerfortov på 1,5 m, så der i alt bliver 4 meters fortovsplads.

Projektet er dog ikke helt så omfattende som først tænkt og ønsket. Tidligere i processen måtte kommunens embedsværk nemlig tænke sig ekstra om, da de fandt ud af, der "kun" var 12 millioner afsat til at snolde for.

Derfor blev fortovsudvidelsen indskrænket fra først planlagte 3,5 meters, der ville have skabt en 6 meter bred promenade langs vandet. Samtidig blev udvidelsen af den planlagte granitbelægning — som man i forvejen finder langs vandet i dag — droppet.

I stedet er det nu besluttet, at man lægger et noget mere beskedent, "klassisk" københavnerfortov med betonfliser som en udvidelse af den eksisterende promenade med granit og brosten.

Dén nedskalering af ambitionsniveauet ved Københavns måske mest populære turist-spot, er der nok nogen, der vil være skuffede over. Betonfliser klinger ikke helt så godt som granit i 1600-tals omgivelser.

Til gengæld får fodgængere til og fra Inderhavnsbroen stadig glæde af, at fortovet langs facaderne bliver ført henover Havnegades kørebane. Det skal meget gerne gøre livet lettere for områdets fodgængere og rent visuelt knytte Inderhavnsbroen bedre sammen med Nyhavn som mere naturlige forlængelser af hinanden.      

Biler der fremover kommer fra Nyhavnsbroen og vil mod Kongens Nytorv får desuden vigepligt ved højresving, og det er der nok en del cyklister, der bliver glade for, da rigtig mange trælse situationer ofte opstår her.

I alt bliver der nedlagt 28 parkeringspladser for at skabe bedre plads til såvel cyklister som fodgængere.

Sidste chance for mere promenade fejlede

Den lidt skrabede 1,5 meters fortovsudvidelse, der nu er besluttet, var faktisk ikke helt nok for hverken Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten eller Alternativet, der alle gerne ville have en bredere, bedre promenade langs vandet.

Da der blev stemt, fik det lille flertal derfor trumfet en supplerende løsning igennem, hvor fortovspladsen blev udvidet betragteligt mod vandet. 

Men skulle dén løsning blive til noget, skulle de nødvendige, ekstra penge findes i 'overførselssagen' — også kaldet Københavns lille budget, hvor kommunekassens overskudende midler én gang om året bliver omfordelt.

Det blev de dog ikke. Under de nylige forhandlinger blev andre anlægsprojekter nemlig prioriteret, og derfor må turister og alle andre altså nu klemme sig sammen på den ekstra fortovsplads i beton, som de nu engang kunne få for de 12 millioner — hvilket trods alt stadig er 1,5 meter mere end nu.

Indre By Lokaludvalg må også tage sig til takke. Lokaludvalget havde nemlig — ligesom den lokale beboerforening — foretrukket en løsning, hvor fortovet i stedet blev udvidet på bygningssiden fremfor vandsiden.

"Man bør ikke lade et hensyn til turister, der står ved havnekanten og tager billeder, overtrumfe hensynet til beboere og hensynet til trafiksikkerhedsmæssige forhold på strækningen," lød det i lokaludvalgets høringssvar fra foråret.

Men det blev altså ved vandet, at den ekstra plads blev tildelt.

Nu hvor politikerne har valgt og godkendt projektet, ventes arbejdet at kunne udføres inden sommeren næste år.

Dog er det værd at bemærke, at planen tilbage i 2023 lød, at projektet kunne stå klar denne sommer. Så lad os slutteligt blot slå fast, at vi håberdet nu er alvor.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Karen Melchior
Fin løsning og godt med mere fortorv ved vandet end ved bygningerne. Det er nok derovre at de fleste turister foretrækker at gå selvom det kkke giver så mange kunder i butikkerne
kimlaursenprivate
Nu hvor man har valgt at nedskalere bredden ved havnefronten, udelukker det vel ikke man kan udvide langs bygningerne på et senere tidspunkt? Syntes dog borgerrepræsentationen bør kigge i at give helt Nyhavn et løft med ens pladsbelægning og forgrønne området
northernlad
Det ville være mere end rart, hvis der også lavedes om på det store, kaotiske vejkryds Nyhavn / Kongens Nytorv / Store Strandstræde, som er meget vanskeligt at komme igennem på cykel...

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling