The Kids Are All Right

At Paul (Mark Ruffalo) pludselig kommer ind i familiebilledet sætter følelserne i bevægelse. Han er sæddonoren og den biologiske far til de to store teenagere, Laser og Joni, som det lesbiske par Jules (Julianne Moore) og Nic (Annette Bening) har sammen. Den principfaste kontolfreak Nic er modstykket til den mere laid back, kreative Jules, men trods forskellighederne har de opbygget et kærligt og efter amerikanske standarder meget moderne familieliv med åbenhed, samtale (læs: forhør) og frihed under ansvar som omdrejningspunkter. For alle bliver mødet med Paul en øjenåbner på godt og ondt.

’The Kids Are All Right’ er en åbenhjertig, hjertevarm film om partnerskab og famillielivets dynamik, skrøbelighed og store følelser. Julianne Moore, Annette Bening, Mark Ruffalo, Mia Wasikowska og John Hutcherson spiller simpelthen røven ud af bukserne og er absolut superbt castede til deres respektive roller. Kemien er i top hele vejen rundt, og karaktererne er dybe og vedkommende. I instruktør Lisa Cholodenkos kyndige hænder udleverer de deres sjæls frygt, utilstrækkeligheder og længsler på en rørende, ægte måde der på nærmest overlegen vis er minutiøst og hårfint gennemarbejdet. Karakterne er så at sige perfekt uperfekte.

Ingen forfængelighed spænder ben for den troværdige undersøgelse af moderkærlighed og det lange parforholds holdbarhed. Komikken er ligeledes behændigt brugt til at illustrere det store moderhjertes fejlbarligheder, der kan give grobund for en uheldig emotionelt overført idealisme. At ville dit barn det bedste er måske ikke altid det bedste for en teenagers trivsel og udvikling. Et moderhjerte må som alt andet også følge med tidens og ikke mindst barnets udvikling - ikke omvendt.

Har familieværdierne en sidste holdbarhedsdato og kan den overskrides? Skal de ellers skudsikre familieværdier jævnligt reevalueres for at kunne tåle at stå for skud? Måske er det nødvendigt en gang i mellem at få følelsen af at miste grebet for at genvinde fodfæstet.

Filmen kunne have været en overfladisk og politisk korrekt ligegyldighed, men det er den heldigvis langt fra. ’The Kids Are All Right’ er kræs for filmsjælen.